Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Næsten 6000 kvadratmeter: Her skal fremtidens plejehjem i Aalborg bygges

Frejas-Have-1024x724
Visualisering.

Den nordjyske entreprenørvirksomhed TL Byg har i totalentreprise med Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S, Frandsen & Søndergaard K/S og Arkitektfirmaet Nord A/S vundet opgaven om opførelsen af et nyt plejecenter i Aalborg.

Det sker for Aalborg Kommune og boligorganisationen Vivabolig.

Det nye plejecenter i Aalborg Vestby med 70 demensvenlige plejeboliger skal erstatte Annebergcentret og kommer til at ligge ved Skydebanevej og Vestre Kjærvej.

Byggeriet forventes at gå i gang i starten af 2026.

Et trygt hjem

70 moderne og fremtidssikrede plejeboliger til borgere med mild til svær demens er på vej i Aalborg Vestby, hvor entreprenørvirksomheden TL Byg har vundet opgaven om byggeriet af et næsten 6.000 kvadratmeter stort plejecenter.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Næsten 6000 kvadratmeter: Her skal fremtidens plejehjem i Aalborg bygges
Visualisering.

Byggeriet i tre etager skal udover plejeboligerne rumme fælles- og personalefaciliteter, et aktivitetshus samt grønne fællesområder. Samtidig er der stillet store krav til de fysiske rammer, der skal skabe et sikkert hjem for de kommende beboere.

“Vi er tilfredse med, at vi nu kan igangsætte det videre forløb i projektet med opførelsen af det nye plejecenter i Aalborg Vestby.

I sidste ende faldt valget på TL Byg og deres samarbejdspartnere, da de har udviklet et projekt, som tager højde for borgernes særlige behov uden at gå på kompromis med vores ønsker om at skabe et trygt hjem, hvor demenssikring er en naturligt integreret del af plejecentret,” siger Tina Baandrup Hjorth, der er bygherrerådgiver hos Aak Bygninger under Aalborg Kommune, der er en af bygherrerne på projektet.

Hun suppleres af Henning Rolf Christensen, projektleder i Vivabolig:

“Hos Vivabolig har vi stor erfaring med at opføre plejecentre i samarbejde med Aalborg Kommune, og vi ser frem til udviklingen af endnu et spændende projekt i Aalborg Vestby, hvor TL Byg og deres samarbejdspartnere har fokuseret på en høj detaljeringsgrad og flotte materialer.

Dét er en vigtig detalje i at tilpasse det nye byggeri til omgivelserne, og ikke mindst at skabe et rart sted for beboerne og deres pårørende.”

Næsten 6000 kvadratmeter: Her skal fremtidens plejehjem i Aalborg bygges
Visualisering.

Indflytning om et par år

Det nye plejecenter vil blive drevet i et samarbejde mellem Senior og Omsorg under Aalborg Kommune og boligorganisationen Vivabolig.

Plejecentret får i alt fem boenheder, hvoraf tre bliver til borgere med moderat til svær demens, mens to boenheder udformes til borgere med mild til moderat demens.

TL Byg er totalentreprenør på projektet, som udføres i tæt dialog med samarbejdspartnere samt Aalborg Kommune og Vivabolig.

“Vi er stolte over at skulle opføre det nye plejecenter i Aalborg Vestby. Projektet stiller høje krav til både udformning, materialevalg og fleksibilitet for at skabe de bedst mulige rammer for beboere og personale. Nogle af boenhederne får fleksible vægadskillelser, så boligerne kan tilpasses den enkelte borger.

I tæt samarbejde med bygherre har vi tilpasset alt fra akustiske løsninger til vægpaneler, så hver en detalje understøtter de særlige behov, der gør sig gældende på et plejecenter for mennesker med demens,” fortæller Jesper Francois Hoffmann, der er adm. direktør i TL Byg.

Byggeriet af det nye plejecenter forventes at starte i 2026 med indflytning i foråret 2028.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.