Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Krav ophæves i morgen: Her skal du fortsat bruge mundbind

Af Emil Kjær Jørgensen

Det virker efterhånden som flere årtier siden, at man kunne gå på restaurant eller handle i supermarkedet uden at have mundbind på.

Mundbindet er efterhånden blevet fast inventar i vores taske – og ikke mindst i vores ansigt.

Men fra i morgen, mandag den 14. juni 2021, ophæves kravet om mundbind eller visir.

Du skal altså ikke længere bruge mundbind, når du spiser inde på en restaurant, går i biografen eller på museum. Du behøver heller ikke mundbind eller visir på skoler og uddannelsesinstitutioner eller som forældre i daginstitutioner. Der er fortsat krav om Coronapas flere steder.

Det blev besluttet i sidste uge, hvor flere af Folketingets partier blev enige om en stor genåbningsplan – læs mere om den her.

Selvom vi nu kan undvære mundbind de fleste steder, er der dog stadig visse steder, hvor det fortsat er et krav.

Her skal du fortsat bære mundbind

Der vil fortsat være krav om brug af mundbind i blandt andet i den kollektive transport mv., når man ikke sidder ned.

Du skal dermed stadig huske at tage et mundbind eller visir med, når du skal med bussen, toget, metroen, letbanen eller færgen. Til gengæld kan du tage det af, når du sidder ned og når du bevæger dig rundt på stationerne og perroner.

Krav om mundbind eller visir bliver helt udfaset den 1. september 2021.

Det bemærkes, at der fortsat gælder fælles europæiske retningslinjer om at anvende mundbind i både indenrigs- og udenrigsfly og i alle lufthavne. Det meddeler Transportministeriet.

Her er de største punkter i den nye aftale

  • Krav om at bære mundbind eller visir udfases den 14. juni 2021 på alle områder undtagen for stående passager i den kollektive transport mv.
  • Mundbind og visir udfases helt den 1. september 2021.
  • Udfasningen af coronapasset vil begynde den 14. juni 2021 de steder, hvor der er mindst smitterisiko, bl.a. på biblioteker, fritids- og foreningsaktiviteter (ekskl. idræt) samt folkeoplysning.
  • Krav om coronapas bortfalder 1. september 2021 – bortset fra i nattelivet, ved udendørs arrangementer med flere end 2.000 siddende tilskuere og ved indendørs stående arrangementer.
  • Åbningstiden udvides på serveringssteder til kl. 24.00 fra 11. juni 2021.
  • Åbningstiden udvides på serveringssteder til kl. 02.00 pr. 15. juli 2021.
  • Antallet af tilskuere til Danmarks EM-kampe øges til maksimalt 25.000
  • Natklubber genåbner fra 1. september med krav om coronapas.

Du kan selv læse hele aftalen her

Del artikel

Andre læser også