Kæmpe efterspørgsel: Her kommer nye lynladere i Aalborg

Der er kommet flere elbiler på de danske veje, og Aalborg er bestemt ingen undtagelse.
Bare fra 2024 til 2025 er der kommet 56 procent flere nyregistrerede elbiler i kommunen, og antallet er mere end fjorten gange større end for fem år siden, viser tal fra Danmarks Statistik
For at følge med den udvikling har Circle K installeret nye lynladere i Aalborg og Nørresundby.
Ved stationen Aalborg Sønderbro udvides med en ekstra lynlader, så der nu samlet af tre ladere og seks lynladepunkter, og ved Nørresundby udvides med to nye ladere, så der samlet er otte lynladepunkter.
“Det stigende antal elbiler i kommunen har skabt væsentligt mere lade-trængsel, og mange har efterspurgt flere muligheder for at lade elbilen på tankstationerne.
Det har vi lyttet til og etableret flere lynladere på begge sider af fjorden. De nye lynladere gøre det muligt at oplade bilen på 20-30 minutter,” fortæller Trine Vendelboe, der er chef for e-mobilitet hos Circle K Danmark.
Kræver mere af tankstationen
Er man ny elbilsejer har man givetvis også opdaget, at det tager lidt længere tid at skyde strøm i bilen, end benzin eller diesel. Derfor kræves der også noget mere af de moderne tankstationer.
“Vi har lavet undersøgelser på det, og mere end halvdelen af danskerne peger på muligheden for toiletbesøg som det vigtigste, når de skal tanke eller lade, mens omkring hver fjerde synes, at mulighed for mad og drikke er vigtigst.
Vi sørger selvfølgelig for ordnede toiletforhold, forskelligartede muligheder for velsmagende mad og drikke, der gør det nemt at få god mad på farten,” fortæller Trine Vendelboe.
Tankstationernes ladere er et væsentligt skridt mod en fremtid, hvor hele bilparken bliver el-drevet, forklarer markedsanalytiker hos Bilbasen Jan Lang.
“Det er kun et spørgsmål om tid, før vi alle kører elbil. For tankstationer bliver lynladere en stadigt vigtigere del af deres funktion som et naturligt stop på farten,” siger Jan Lang og tilføjer:
“Danmark har en god plan for udrulningen af ladeinfrastruktur, og kapaciteten følger efterspørgslen. Her er det afgørende, at flere aktører – også de klassiske brændstofudbydere – udbygger ladenetværket. Én udbyder alene ville skabe udfordringer med ladningen, men flere giver sund konkurrence og bedre muligheder for elbilister. ”