Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Pas på den tynde is: Her kan du skøjte i Aalborg Kommune

Af Stine Kjølby Christensen

Efter flere dage med frostvejr kan det friste med en skøjtetur, så snart man kan spotte is på søen. Men isen skal være 13 cm tyk, før den er sikker at færdes på.

Aalborg Kommune kontrollerer istykkelsen på udvalgte steder, som er egnet til skøjtning i naturen.

Kommunen begynder at måle istykkelsen, når vi har haft 14 dages døgnfrost på under -6o. Det kan tage længere tid at få sikker is, hvis der er snedække, da sne isolerer mod frost.

Når isens tykkelse måler 13 cm, frigives arealet til skøjtebane. I den forbindelse vil der blive opsat skilte med påskriften “Isen er sikker”. Indtil da er al færdsel på isen usikker og på eget ansvar.

Rådet er derfor: Bliv på land, nyd det smukke vintersyn og husk altid, at intet skilt er lig med ingen færdsel på isen.

Hvor måles der istykkelse?

Der bliver ikke målt isstykkelse i Østre Anlæg, Nordens Kridtgrav, Poulstrup Sø og Limfjorden, da der på grund af dybden og strømforhold skal meget hård døgnfrost i længere tid til at gøre isen sikker disse steder.

Aalborg Kommune kontrollerer istykkelsen følgende steder:

  • Tylstrup – søen v/motorvejen
  • Lindholmsvej/Højens Allé
  • Den Gamle Golfbane ved Kollegievej
  • Østerådalen (den sydligste sø)
  • Fjellerad
  • Volsted
  • Øster Uttrup
  • Øster Sundby
  • Mølledammen i Kongerslev
  • Kildebæk v/Gadekærsvej i Sejlflod
  • Bydammen i Hals
  • Bydammen i Gandrup
  • Bydammen i Ulsted

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.