Kom så, Danmark!: Her kan du se afgørende VM-kamp på storskærm

Det er altså nu, Danmark!
Efter en flot sejr på hjemmebane over Nordmakedonien er det danske herrelandshold kun én kamp fra at kvalificere sig direkte til sommerens VM-slutrunde.
Slaget skal stå i Prag i aften klokken 20.45, hvor Danmark på udebane skal forsøge at gøre det onde ved tjekkerne.
Drømmer du også om at se kampen i godt selskab med andre rooligans og med kolde fadøl inden for kort afstand, så har vi samlet et par steder, der viser kampen i aften:
Aalborg Streetfood
Det helt store VM-arrangement i dag er uden tvivl hos Aalborg Streetfood, hvor den altafgørende kamp vises på flere storskærme.
“Vi viser både optakten og kampen live på storskærm i både madhallen og eventhallen, så du er sikret god stemning hele vejen,” lover de.
Madboderne er åbne kl. 11.30–20.00, så du kan spise inden kampstart – og så er baren naturligvis åben under kampen.

Dan’s Poolhal
Den legendariske sportsbar i midtbyen viser naturligvis kampen – endda på stort lærred.
“Tag vennerne under armen og oplev stemningen hos os, med kolde drikke, god energi og fodbold i topklasse,” skriver de.
London Pub
London Pub er et af byens bedste steder at se bold på storskærm, og de viser naturligvis også den her vigtige VM-kamp.
The Wharf
The Wharf er kendt for deres fantastiske udvalg af øl, og dem kan du stifte bekendtskab med i aften, når de også viser Tjekket – Danmark.
Proud Mary
Vil du se kampen i hele Aalborgs festgade, så er Proud Mary et godt bud.
“Kom og vær med, når Danmark møder Tjekkiet i en spændende landskamp med forhåbentlig masser af danske mål!
Vi sørger for god stemning, kolde drikkevarer og den helt rigtige fodboldatmosfære,” lover de.
John Bull Pub
John Bull Pub er naturligvis også klar til at vise den afgørende kamp.
“Vi opfordrer til at komme i rigtig god tid, hvis man vil have en plads til kampen,” skriver de.
Irish House
Irland var millimeter fra at blive Danmarks modstander i den afgørende VM-kamp, og så havde stemningen nok været endnu vildere på den hyggelige irske pub i midtbyen.
Men vi tror bestemt heller ikke, at stemningen kommer til at fejle det mindste i aften.
“Join us at The Irish House Aalborg on March 31st as Denmark fight for their place at the World Cup.
Big game. Big atmosphere. Big night.
We’re showing it live on all screens so you won’t miss a second — bring your mates, wear your colours, and get behind Denmark all the way.”
Café Frederiksberg
Café Frederiksberg viser også kampen på storskærm.
“Vi gør klar til et brag af en kamp, når de rød-hvide møder Tjekkiet i VM-kvalifikationen tirsdag 31. marts kl. 20.45. Kig forbi Café Frederiksberg og se kampen på storskærm, så du får hele stadionstemningen med.”
Under kampen kan du tilmed købe en halv liter fadøl for kun 35 kr.