Første gang i Aalborg: Her kan du opleve kæmpe gysertruck
Mangler du lidt gys og grin i hverdagen?
Så skal du først og fremmest gå ind og booke en billet eller to til vores kæmpe gyserevent, der bliver vildere end nogensinde før. Læs mere om det her:
Derudover er der god grund til at lægge vejen forbi Svenstrup fredag den 6. oktober.
Her kan man opleve Fanta’s Gysertruck, som er en helt særlig halloween-lastbil.
Det foregår fra klokken 14-18 foran Superbrugsen på Godthåbsvej 12, 9230 Svenstrup.
Det kan du opleve ved gysertrucken
Her kan besøgende teste sit mod ved at se, om man tør at stikke hånden ind i den uhyggelige og levende sampling-maskine.
For dem der elsker at få pulsen op, byder Fanta’s Gysertruck også på en ’spook booth’, hvor man kan få en nervepirrende oplevelse af overraskelser og gys.
Det er Fanta, der igen i år tager del i årets mest uhyggelige højtid og kører fra den 6. oktober til den 28. oktober for første gang rundt i landet med et spøgelseshus på hjul.
Halloween er traditionelt en tid for spøgelser, monstre og overraskelser, og hos Fanta er man fast besluttet på at give danskerne en ekstra dosis frygtelig fornøjelse i år.
Med ‘Fanta’s Gysertruck’ kører det kendte sodavandsmærke med den sprudlende og farverige personlighed ud på de danske landeveje i oktober og gør stop i 10 byer for at skræmme modige sjæle, der tør lægge vejen forbi, samtidig med at der uddeles smagsprøver.
Spøgelseshuset på hjul i den velkendte orange Fanta-farve kører fra den 6. oktober til og med den 28. oktober med stop i Svenstrup J, Fjerritslev, Viby J, Ringkøbing, Fredericia, Svendborg, Frederiksværk, København S, Kalundborg og Slagelse.
Ny smag lanceres
“Fanta er på verdensplan kendt for hvert år at markere halloween, men det er første gang nogensinde, at vi kører ud i Danmark på den måde, som vi gør det i år.
Det glæder vi os helt usigeligt meget til, for halloween er for os hvert år en unik mulighed for at skabe uforglemmelige øjeblikke sammen med danskerne.
Vi håber at skræmme lidt, grine meget og selvfølgelig uddele smagsprøver til alle, der tør prøve. Når halloween-ånden fylder gaderne i oktober, vil vi være der for at bringe både gys og glæde – og en skøn smagsoplevelse,” siger Annette Spanggaard, public affairs, kommunikations- og CSR-direktør hos Coca-Cola Danmark.
I forbindelse med halloween lancerer Fanta desuden en ny sukkerfri smag, der kan købes i den danske dagligvarehandel.
Den nye Fanta Raspberry No Sugar er en frisk læskedrik med brus og smag af hindbær, og drikken er lavet med frugtjuice, 100 % naturlige aromaer og er sukkerfri.
Den er nyeste skud på stammen i den sukkerfrie sodavandskategori, der blandt andet inkluderer Fanta Lemon No Sugar, Fanta Orange No Sugar, Coca-Cola Zero Sugar, Coca-Cola Zero Sugar Cherry, Coca-Cola Zero Sugar Lemon, Coca-Cola Zero Sugar Koffeinfri og Sprite Zero Sugar.