Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu’ der ikke længe til: Her kan du komme i julestemning i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Nu er der kun en uge til, at kalenderen siger 1. december og det for alvor er tilladt at komme i julestemning.

Dette er noget, der normalt sker allerbedst sammen med hyggelige juleaktiviteter med dem, vi har kær – men i år er alting forandret, og vi må i stedet finde alternativer til de stemningsfulde julemarkeder og sjove julefrokoster.

Heldigvis har Aalborg og omegn masser at byde på, når det kommer til den slags. Selvom skøjtebanen ikke kommer op i år og julemarkedet på Gammeltorv er aflyst, så har en lang række af byens organisationer gjort deres for, at julen stadig får lov at skinne igennem.

Vi har her samlet et overblik over de steder, du kan gå hen, hvis du gerne vil i vaskeægte julestemning:

Aalborg midtby

Gammeltorv har næsten fremstået spøgelsesagtig, efter det blev meldt ud, at julemarkedet ikke blev til noget i år.

Men brostenene fik ikke lov at stå tomme længe. I stedet har Aalborg City og kommunen fyldt pladsen – og resten af byen – med 300 juletræer, 3500 røde kugler og julelys ad libitum i byens hyggelige gader.

Nu' der ikke længe til: Her kan du komme i julestemning i Aalborg

På Nytorv er der for en kort stund sat pause på det massive byggeri, og i stedet er 70 pyntede juletræer, en julevogn med brændte mandler og midlertidig asfalt flyttet ind – og kan du slet ikke få nok af julelys i øjnene, så kan du jo bare slå blikket op på Sallings facade, der stråler som om alt er normalt.

Nu' der ikke længe til: Her kan du komme i julestemning i Aalborg

Du kan læse mere om jul i Aalborg City lige her

Aalborg Zoo

At Jul i Zoo blev en realitet i år, var der ingen, der kunne vide sig sikre på – i hvert fald ikke før, at havens døre åbnede d. 13. november og bød gæsterne indenfor.

Allerede sidste år var Aalborg Zoo klar med et spektakulært lysshow – alligevel (og trods corona) er det lykkes dem at overgå sig selv i år.

Nu' der ikke længe til: Her kan du komme i julestemning i Aalborg Nu' der ikke længe til: Her kan du komme i julestemning i Aalborg

Denne gang er der nemlig skruet op for oplevelsesfaktoren med både juleworkshops, en undervands-julebutik og selvfølgelig endnu flere smukke lys.

… Og ej at forglemme selveste Julemanden, der har fundet en corona-venlig måde at passe sit job på i år. 

Du kan læse mere om Jul i Zoo lige her

Aalborg Teater

Er der i virkeligheden noget mere nostalgisk og hyggeligt end at gå i teater, når det er jul? Nøddebo Præstegård, Jul på Slottet og Et Juleeventyr er alle gode bud på vaskeægte juleklassikere – men i år har Aalborg Teater valgt at udfordre skæbnen med en helt ny forestilling: Snefald.

Snefald er oprindeligt en norsk TV-julekalender, men er siden blevet dramatiseret og spillet med stor succes i både Norge og på Odense Teater.

Nu' der ikke længe til: Her kan du komme i julestemning i Aalborg

I lørdags fik stykket premiere i Aalborg, og som du kan læse i vores anmeldelse, er den er i den grad værd at skrive på listen over juleaktiviteter, der skal nås i 2020.

Og når du alligevel er forbi, så kan du passende nyde synet af de smukke papirkrystaller, der er klippet af den internationale kunstner Bit Vejle. 

Du kan læse mere om Snefald lige her

Kildeparken

Højt fra træets grønne top … stråler juleglansen.

Det er i høj grad tilfældet i Kildeparken, der traditionen tro har indstillet De Syngende Træer til at spille julesange helt frem til jul.

Parken består af i alt 95 kunstnere, og heraf har 60 af dem også julemusik på repertoiret – og det er altså disse, der vil spille julens toner.

Nu' der ikke længe til: Her kan du komme i julestemning i Aalborg

Samtidig kan du hver søndag i advent kigge forbi Kildeparken, når De Syngende Træer akkompagneres af 300 levende lys, når mørket  falder på.

Du kan læse mere om De Syngende Træer lige her

Nordkraft

Vi har stadig julens første sne til gode i byen – men kan du slet ikke vente, så kan du i stedet besøge Nordkraft og få et pust af iskold vinterglæde.

Skråen, Biffen, Azzurra og Teater Nordkraft er nemlig gået sammen om at skabe ægte vinterstemning i den gamle kedelhal. Det betyder, at den (meget!) lokale vejrudsigt hver eneste dag lover dalende sne og lysende stjerner på den mørke himmel.

Trænger man til noget at varme sig på, så kan dette nydes i Nordkrafts Vinter Lounge.

Vinter i Nordkraft har fri entré og holder åbent alle ugens dage. 

Nu' der ikke længe til: Her kan du komme i julestemning i Aalborg
Foto: Skråen

Den gamle julebutik

Vil du gerne have julen med hjem, så slå et smut forbi Aalborg Historiske Museums julebutik.

Her bugner hylderne af alt fra den gode, gamle jul – og man føler da næsten, at man er en del af startcastet til Jul i Gammelby.

Der er glaskugler, glanspapir til flettede hjerter og flagguirlander til juletræet, men man finder også ting som de klassiske julebukke af halm, gammeldags papjulekalendere og sprællemænd, Helligtrekongerlys og meget andet, som de ældre familiemedlemmer med garanti husker fra deres barndom.

Nu' der ikke længe til: Her kan du komme i julestemning i Aalborg

Generelt spiller stemningen en stor rolle i museumsbutikken, hvor også historien følger med, når du køber julepynt – for eksempel om julebukkene af halm og om Helligtrekongerlysene.

Er du ikke hoppet med på den farvekoordinerede og minimalistiske jul, så kan du nok hurtigt få fyldt kurven op i muséet.

Læs mere om julebutikken her.

Del artikel

Andre læser også