Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ugens tip: Her kan du få en lækker sommerbrunch til 100 kr.

Af Emil Kjær Jørgensen

De medvirkende i Ugens tip er udelukkende udvalgt af redaktionen, og ingen af stederne har betalt for at være med. 

Vi ser det som vores fornemste opgave at give jer tips til at bo og leve i verdens bedste by, og denne sommer er vi klar med en række sæsonbetonede tips for at gøre jeres sommer i Nordens Paris helt perfekt.

I sidste uge tippede vi jer om Utzon Centers atriumgård, som er et helt unikt grønt åndehul i byen – og hvor du kan få en af byens bedste frokostoplevelser. Læs mere om det her.

Nu er vi gået ind i juli-måned og det passer helt perfekt med, at KaffeFair Strandvejen er klar med noget af et tilbud til alle madglade nordjyder.

Du kan nemlig sætte tænderne i en sommerbrunch til bare 100 kr., som du kan nyde ALLE hverdage fra klokken 09.00 i hele juli.

Ugens tip: Her kan du få en lækker sommerbrunch til 100 kr.

Lækre retter med gode råvarer

Brunch. 100 kr. Behøver vi sige mere?

Okay, det gør vi så.

KaffeFair Strandvejen er kendt for at lave velsmagende retter med masser økologiske og ikke mindst lokale råvarer, og her kan du få altid få en friskbrygget kop kaffe, et godt glas hvidvin, et hjemmelavet glas saft, de mest syndige kager fra egen konditor, godt brød og masser af velsmagende retter.

I KaffeFairs sommerbrunch er brættet fyldt med retter, der både glæder det klassiske brunch-hjerte og så et par twists, der lige sætter prikken over i’et.

Du får klassiske elementer som hjemmelavet yoghurt med müsli, frisk frugt, frisksbagt brød og smør og et stykke kage.

Ingen brunch uden æg og pølse, og på KaffeFair får du det som et smilende æg, som får selskab af en hjemmelavet brunchpølse serveret med trøffelmajo sprød salat og urter

Du kan også sætte tænderne i hjemmelavet knækbrød, ost og havtornsmarmelade og en sprød croissant med rejesalt, og så skal du glæde dig til en vegetar-toast, som virkelig et et højdepunkt på tallerkenen.

Ugens tip: Her kan du få en lækker sommerbrunch til 100 kr.

God brunch med en god smag i munden – på flere måder

Så mange lækre retter, der tilfredsstiller smagsløgene og så til 100 kr. Afsted med dig. (Du kan også få brunchen i en vegetarudgave til samme pris).

Til din brunch kan du naturligvis bestille kaffe i alle afskygninger, varm chokolade, te, saft, shakes eller måske et glas bobler?

Udover en god smag i munden af den gode brunch, kan du også glæde dig over, at du støtter en god sag, når du spiser på KaffeFair.

De er en socialøkonomisk virksomhed. Det betyder at, de er “non-proft”, og at de arbejder for at fremme beskæftigelse og unges mulighed for uddannelse.

Sommerbrunch

Croissant med rejesalat

Hjemmelavet yoghurt med müsli

Hjemmelavet havtornsmarmelade

Landskinke fra Rosenbech serveret med romenesco

Smilende æg, hjemmelavet brunchpølse serveret med trøffelmajo sprød salat og urter

Ost med oliven og hjemmelavet knækbrød

Vegetar toast

Frisk frugt

Brownie

Hvad: Sommerbrunch på KaffeFair
Hvor: KaffeFair Standvejen
Hvornår: I hele juli, alle hverdage mellem kl. 09.00-16.00

Mere info lige her.

Del artikel

Andre læser også