Har du guld i gemmerne?: Her kan du få dine ting vurderet gratis i weekenden
Har du en gammel lænestol, du overvejer at sælge? Eller måske et smykke i skuffen, du altid har været nysgerrig på at kende værdien af?
Nu har du chancen for at få en professionel vurdering – helt GRATIS.
Aalborg Storcenter har teamet op med Lauritz.com, der stiller eksperter til rådighed for at vurdere dine værdigenstande.
Det sker allerede i morgen, lørdag den 15. marts, fra klokken 10.00 – 16.00.
Det er på Centertorvet det hele går løs, og der vil være to vurderingsstationer – én til møbler og én til mindre genstande.
Sådan fungerer det
- Medbring din genstand eller et billede af den, hvis den er for stor
- Få en professionel vurdering af Lauritz.com’s eksperter af dit guld fra gemmerne