Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Helt genialt: Her kan du få BMO ad libitum for 99 kr.

Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Hvad vi engang kendte som en klap-sammen-mad, har i dag fået en helt ny betydning.

Boller med ost (eller BMO) er for alvor blevet et sandt fænomen, når det kommer til morgenmad i Danmark, og det gælder sandelig også her i Aalborg. Vi forstår også godt begejstringen.

Og er du en ægte BMO-entusiast, så har vi et rigtig fedt tip til dig.

Vi har nemlig opstøvet et fuldstændig genialt koncept i Aalborg, hvor du kan spise alle de boller med ost du vil i to timer for kun 99 kr.

Besøger du KaffeFair på Strandvejen 19 vil du nemlig blive mødt af en overdådig buffet, som de kalder deres “BRØDbar”.

Helt genialt: Her kan du få BMO ad libitum for 99 kr.
Foto: Simone Kjølby Christensen

Buffeten består af cirka alt hvad et BMO-hjerte kan begære.

Der er både friskbagte surdejsboller, rugbrød, glutenfrit knækbrød, croissanter, lokale oste, hjemmelavet marmelade, lemon-curd og pålægschokolade, der alt sammen smager helt fortryllende.

Du kan slå dig løs i brødbaren i hele 2 timer, og spise til du revner, for kun 99 kr. Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Vi har selvfølgelig selv været forbi KaffeFair og prøve det geniale koncept, og lade os bare sige det kort: Vi var solgt!

Udover at KaffeFair bager alt deres bagværk selv, så er både marmeladen, lemon-curden og deres pålægschokolade også hjemmelavet. Og det kan altså smages!

Udvalget er begrænset, men det hele smager sindssygt godt. Og så vil man faktisk hellere have kvalitet over kvantitet.

Bollerne var luftige indeni, sprøde udenpå og kom i flere forskellige varianter. Vi smagte deres Ølands surdejsbolle og deres Emmerbolle med valnød og Tipo 00, og de var altså bare godkendt.

Især med et gavmildt lag af deres letsaltede smør ovenpå.

Helt genialt: Her kan du få BMO ad libitum for 99 kr.
Foto: Simone Kjølby Christensen

Marmeladen og lemon-curden var også et stort hit, men tallerkenens helt store hovedperson var altså den hjemmelavede pålægschokolade. Aldrig har vi fået et så tykt stykke pålægschokolade med så meget smag.

Og på dagen, hvor vi var der, var der både mælkechokolade med karameldrys og mørk chokolade med frysetørrede hindbær. SÅ lækkert!

Lige ved siden af brødbaren finder du også deres “DRIKKEbar”, hvor du helt perfekt også kan købe drikkevarer ad libitum.

Det betyder, at du kan drikke alt det saft, lemonade, shots, filterkaffe og the du vil. Dette gælder også i 2 timer.

Så kender du én, der er lige så begejstret for BMO som dig selv, så er det bare med at komme afsted. Vi synes i hvert fald er det er fuldstændig genialt.

Du kan få KaffeFairs BRØDbar mandag – fredag fra kl. 09.00 – 17.00 (Køkkenet lukker kl. 15.00) og lørdag kl. 10.00 – 15.00.

Se hele KaffeFairs menukort her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.