Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Her kan de boltre sig: Flere iværksættere åbner butikker i Skørping

Af Stine Kjølby Christensen

Annonce

Der er slet ingen tvivl om, at Aalborg har meget at byde på, når vi snakker shoppingoplevelser.

Nye butikker skyder op i gågaderne, og det kan efterhånden være svært at skelne mellem de enkelte.

Især kædeforretningerne har et godt tag i byen, hvilket kan have sine fordele – og ulemper.

Det betyder nemlig, at de unikke specialbutikker kan have en tendens til at drukne i strømmen og blive tvunget til at indordne sig efter de store spilleres regler.

Men en kort køretur fra Aalborg ser tingene ganske anderledes ud.

Anne, Anne-Marie, Stephanie og Hasse, som hver især står bag Design Affair, Bergs Magasin samt Rold Skov Cykel Shop i Skørpingville nemlig ikke gå på kompromis med deres drømme om at blive selvstændige.

Derfor blomstrer virksomhederne nu i stedet succesfuldt midt i den smukke, nordjyske natur.

Design Affair: Tid og plads til kreativitet

For godt og vel 1,5 år siden blev drømmene til virkelighed for veninderne Anne-Marie Schmidt og Anne Søndergaard, som står bag interiørbutikken Design Affair. I maj 2016 slog de første gang stalddørene op til deres 300 kvadratmeter nye butik og showroom i Gammel Skørping.

Her kan de boltre sig: Flere iværksættere åbner butikker i Skørping

Når man første gang træder ind i lokalerne hos Design Affair, så giver udsagnet om, at ”denne location finder du ikke inde i Aalborg” virkelig mening.

”Skørping er et fantastisk sted, som i øjeblikket eksploderer med nye tiltag. Her er der plads til de unikke specialbutikker, og vi kan få lov at være mere kreative og gøre som vi selv har lyst til,” fortæller Anne til MigogAalborg.

Her kan de boltre sig: Flere iværksættere åbner butikker i Skørping

Her kan de boltre sig: Flere iværksættere åbner butikker i Skørping

Ikke nok med at med, at placeringen skiller sig ud i sig selv, så har Anne og Anne-Marie også gjort en ære i at skabe et univers, hvor selv det mest uopfindsomme menneske ikke vil kunne undgå at blive inspireret.

”Siden vores åbning har vi valgt at have fokus på det kreative, og ikke mærkerne. Vi har interiør i alle prisklasser: Alt fra små gaveartikler til dyre designerlamper.

Vi arbejder hver dag på at fange trends og kombinere det med personlig stil,” forklarer Anne-Marie.

Her kan de boltre sig: Flere iværksættere åbner butikker i Skørping

”Det er svært at skabe en hjemlig atmosfære, hvis alting er nyt, så det er også vigtigt, at der er ting med sjæl i.

Når vi tager ud til indretningsopgaver, så er det også med henblik på at få kunderne til at bruge de ting, som de har i forvejen. Nogle gange kræver det bare nogle nye øjne og måske nogle anderledes sammensætninger.” afslutter Anne-Marie med et smil.

Her kan de boltre sig: Flere iværksættere åbner butikker i Skørping

Her kan de boltre sig: Flere iværksættere åbner butikker i Skørping

Bergs Magasin: Perfektionisme og personlige relationer

I Aalborg finder man næsten en negletekniker på hvert et gadehjørne, men dette er langt fra tilfældet i Skørping.

Stephanie Berg, som driver salonen Bergs Magasin, har ikke en eneste konkurrent i byens hovedgade.

Her kan de boltre sig: Flere iværksættere åbner butikker i Skørping

Hun åbnede salonen tilbage i marts måned, og siden da er det lykkes hende at skabe et eksklusivt, kreativt og kvalitetsbevidst univers, som folk kommer langvejs fra for at besøge.

”Jeg var oprindeligt uddannet klinikassistent, fordi jeg gerne ville arbejde med mennesker. Men det er kun sure folk, som går til tandlægen, og jeg havde brug for et job, som gav mere mening og gjorde en positiv forskel for andre,” forklarer Stephanie og uddyber:

”Mine kunder har glædet sig til at komme og går altid gladere ud af døren. Den personlige relation betyder enormt meget, og det er samtidigt et fag, som man aldrig kan blive dygtig nok til.”

Stephanies kundekreds strækker sig bredt fra Aalborg til Hobro, og én af hendes faste kunder er MigogAalborgs egen blogger, Camilla Framnes, som gerne lægger vejen forbi Bergs Magasin, når neglene trænger til en opfriskning.

Her kan de boltre sig: Flere iværksættere åbner butikker i Skørping

”Jeg kommer hos Stephanie cirka to gange om måneden, og jeg er aldrig gået derfra uden at være tiptop tilfreds med resultatet. Timerne flyver af sted i Stephanies selskab, og jeg ser altid frem til mit besøg.

Derudover er det jo fantastisk, at der altid er en p-plads at finde – så jeg ikke skal bruge min dyrebare tid på andet end at hyggesnakke og få fine negle,” fortæller Camilla med et smil.

Rold Skov Cykel Shop: Ideel placering i landets bedste cykelmiljø

Imens konen eller kæresten får ordnet sine negle af Stephanie, kan manden passende bevæge sig et lille stykke længere op ad hovedgaden.

Her vil man endnu engang opdage, at byen gemmer på flere nicheprægede butikker.

Hvis der er noget området især er kendt for, så er det naturskønne Rold Skov: Danmarks største og et sandt paradis og samlingspunkt for alle slags mountainbike-entusiaster.

Her kan de boltre sig: Flere iværksættere åbner butikker i Skørping

Derfor er det selvfølgelig også oplagt, at lokalområdet har én af Nordjyllands mest specialiserede cykelforretninger.

Hasse Kristensen er manden bag den meget unikke Rold Skov Cykel Shop, og der er også en helt særlig grund til, at han valgte at bygge sin forretning op i Skørping.

”RSCS udmærker sig helt sikkert ved at ligge i dette fantastiske mountain bike-miljø og blender på den måde perfekt ind i omgivelserne, som hver eneste uge har besøg af mange hundrede cyklister,” fortæller Hasse.

Her kan de boltre sig: Flere iværksættere åbner butikker i Skørping

Hasses cykelforretning dækker over langt flere kvadratmeter end den gennemsnitlige i Aalborg. Men der skal også være plads til meget mere end det gennemsnitlige.

”Foruden vores værksted, som kan varetage alle former for opgaver, så repræsenterer vi primært sportscykler og mange mærker, som ingen andre har. Alt fra Yeti, Intense, Giant til Specialized,” forklarer Hasse.

Og siden åbningen i 2012 er succes kun vokset. I dag er én af hans fastekunder blandt andre verdensmesteren inden for World Endurance, Marco Sørensen.

Her kan de boltre sig: Flere iværksættere åbner butikker i Skørping

”Jeg kommer i RSCS fordi det er en rigtig fed butik med alt hvad hjertet begærer, hvis man interesserer sig for cykler, gear og gadgets.

I mellem vores cykelture i Rold Skov hænger vi også ofte ud i deres lounge, hvor stemningen altid er god.” fortæller Marco.

For Hasse er RSCS også ligeså meget blevet et community, hvor man kan mødes med ligesindede om sin fælles passion. Et sted hvor interesse, omgivelser og kvalitetsprodukter skal gå op i en højere enhed.

Her kan de boltre sig: Flere iværksættere åbner butikker i Skørping

”Selvfølgelig var det en chance at åbne en cykelforretning herude, men jeg var også af den mening, at hvis man ikke kunne sælge mountainbikes her, så er der ikke grobund for en god forretning. Det er heldigvis lykkes meget godt,” afslutter Hasse.

Med Skørpings ideelle placering mellem idylliske Rebild Bakker og den majestætiske Rold Skov er den korte køretur i sig selv det hele værd, men de tre butikker i og omkring byen viser, at området også har meget mere at byde på.

Del artikel

Andre læser også