Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Loppefund i Aalborg: Her finder du de bedste genbrugsbutikker

Af Ane Johanne Damgaard

Secondhand, vintage, genbrug… kald det, hvad du vil.

Vi må bare erkende, at en shoppetur i butikker, der engang blev betegnet som gamle og støvede, nu er det stik modsatte. Og at det både er bæredygtigt og BILLIGT… what’s not to like?

I Aalborgs genbrugsbutikker finder du både møbler, nipsting og selvfølgelig masser af tøj.

Skattene kan være godt gemt væk på hylder og tøjstativer, og nogle gange kan det tage tid at finde frem til dem. Men vær tålmodig, for i de fleste genbrugsbutikker, vil der være gyldne fund, som trænger til nyt liv.

Men hvordan kommer du så i gang med genbrugsjagten?

Vi har samlet de bedste steder i Aalborg, hvor du kan pifte dit hjem eller din garderobe op.

Midtbyens genbrugsbutikker

Loppefund i Aalborg: Her finder du de bedste genbrugsbutikker

Reden Genbrug, Danmarksgade 21

På Danmarksgade ligger en genbrugsperle, som er både let at overskue og superhyggelig.

I Reden Genbrug kan du både finde gammelt og nyt tøj. Der er alt lige fra tøj, der var et hit i 70’erne, 80’erne og 90’erne til det, der var populært sidste sæson. I de koldere måneder finder du også nuttet hjemmestrik; bl.a. strømper og handsker.

Det kan også være, du skal til et særligt event eller en familiefest. Så er sandsynligheden for, at de har en kjole eller et jakkesæt, du kan bruge, rigtig høj.

Når du handler i eller donerer tøj til Reden Genbrug, er du med til at hjælpe udsatte mennesker.

Overskuddet går nemlig til arbejdet i Rederne, som støtter socialt udsatte såsom prostituerede og hjemløse.

Reden holder åbent mandag til torsdag fra kl. 11-17 og fredag fra kl. 11-16.

Loppefund i Aalborg: Her finder du de bedste genbrugsbutikker

Danmission Genbrug, Niels Ebbesens Gade 10

Har du knust din yndlingskop i tusinde stykker? Har du fået dig en plante, der skal have en urtepotte? Eller er du blevet træt af den taske, du altid har over skulderen?

Danmission Genbrug har sådan cirka… alt.

Stativerne med tøj har her fået lidt mindre plads end i de fleste andre genbrugsbutikker, men du kan også sagtens få dig lidt godt til garderoben.

Du kan besøge Danmission Genbrug mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 13-17 og onsdag fra kl. 10-17.

Loppefund i Aalborg: Her finder du de bedste genbrugsbutikker

HappyHand, John F. Kennedys Pl. 45

HappyHand er smukt indrettet med genbrugsmøbler og små hyggehjørner.

Her er et virkelig bredt sortiment med både herre-, dame- og børnetøj, legetøj, nips, køkkenudstyr, elektronik og møbler.

Butikken er en smule rodet, men tager man sig god tid, er der gode chancer for at finde noget uanset, hvad du er på udkig efter.

Alt overskud går til katastrofehjælp i lande i den 3. verden og hjælp til hjemløse her i Aalborg.

HappyHand har åbent mandag til torsdag fra kl. 13-17.30, fredag kl. 12-17 og søndag fra kl. 12-16.

Loppefund i Aalborg: Her finder du de bedste genbrugsbutikker

Your Second Hand, Gravensgade 3

Your Second Hand er en lidt mere eksklusiv genbrugsbutik.

Her kan du finde dyrere mærker med rigtig gode besparelser.

Når du træder ind ad dørene, er der meget, der fanger øjet. For tøjstativerne er smækfyldt med smukt tøj i alle regnbuens farver.

Det er nemt at skabe sig et overblik, da stativerne er farvekoordinerede – så du kan hurtigt spotte, hvor dine yndlingsfarver er placeret.

Ved kassen finder du de fineste smykker, der ligner, de er så godt som spritnye.

Generelt er her bare en rar stemning. Og selvom priserne er i den høje ende, når man er på genbrugsjagt, er butikken helt klart et besøg værd.

Your Second Hands åbningstider er mandag til torsdag fra kl. 11-17, fredag fra kl. 11-18 og lørdag fra kl. 10-14.

Loppefund i Aalborg: Her finder du de bedste genbrugsbutikker

Loppebiksen, Holbergsgade 1

Den her lille biks er meget overskuelig og nem at finde rundt i.

Selvom det er en af de mindre butikker, er der enormt mange gode ting fordelt på den begrænsede plads.

Butikken bærer præg af, at mange unge mennesker er begyndt at aflevere til genbrug. Her er det nemlig nemt at finde mange nyere tøjmærker.

Der er masser af blazere, accessories, bælter og smykker.

Hvis du skal forbi Loppebiksen, har de åbent mandag fra kl. 11-15, tirsdag fra kl. 11-16 og torsdag fra kl. 10-15.

Vestbyens genbrugsbutikker

mid-id2

Røde Kors, Kastetvej 35

Røde Kors på Kastetvej blev for noget tid siden udvidet, så der nu er endnu mere plads at boltre sig på.

Der er et bredt udvalg af især tøj og accessories til både mænd, kvinder og børn.

Den er meget overskueligt indrettet og nem at gå på opdagelse i, og du finder mange mærker, du kender og (måske) elsker på stativerne.

Genbrugsbutikken ligger blandt flere charmerende butikker og caféer såsom La Casa Latina og Sticchis og er altså den perfekte destination for en hyggelig shoppetur.

Røde Kors har åbent mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 10-17, onsdag fra kl. 10-16.30 og lørdag fra kl. 11-14.

Loppefund i Aalborg: Her finder du de bedste genbrugsbutikker

Kirkens Genbrug, Urbansgade 26

Kirkens Genbrug flyttede sidste år i nye kæmpestore lokaler på Boulevarden, men de er siden blevet udskiftet til mere ydmyge kvadratmeter på Urbansgade.

Du kan finde de skøreste og mest anderledes genbrugsfund og stakkevis af unikt secondhand til både unge og ældre.

Der er kort sagt lidt for enhver smag.

Du kan slå et smut forbi Kirkens Genbrug mandag til torsdag fra kl. 13-17.

Nørresundbys genbrugsbutikker

Loppefund i Aalborg: Her finder du de bedste genbrugsbutikker

Blå Kors, Vestergade 1

Blå Kors på Torvet er kendt for at have genbrug af særlig god kvalitet, men selvfølgelig stadig til lave priser.

Du kan finde mange kvalitetsmærker, som du kender, og det er derfor i den grad turen over Limfjorden værd.

Butikken er ikke særlig stor, men den er spændende at gå på opdagelse i – og der er fin plads at bevæge sig på.

De sorterer selv tøjet og går på ingen måder på kompromis med kvaliteten af de ting, de får ind.

Dørene er åbne mandag til fredag fra kl. 10-16.

Loppefund i Aalborg: Her finder du de bedste genbrugsbutikker

Danmission, Skrågade 31

Også i Nørresundby finder du en Danmission.

Genbrugsbutikken er kendt for at have lidt af alting – og du skal derfor give dig god tid for at finde guldet blandt rodet.

De har både køkkengrej, masser af stel, møbler, bøger og spil. Men de har selvfølgelig også både dame-, herre-, og børnetøj, sko og accessories.

Og så har de et stort udvalg af flotte habitjakker, der er i super god stand, mens du kan få dem til stort set ingen penge.

Du kan give dem et visit mandag til fredag fra kl. 10-17.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien