Sneen falder igen: Se hvor du kan fejre J-dag i Aalborg

Sidste år satte Corona en stopper for J-dag, som vi kender den.
Der blev pustet lidt liv i festen via et online arrangement, der blev livestreamet til udskænkningssteder over hele landet, meeeen der er ikke rigtig noget, der slår den ægte vare.
I år er der heldigvis intet, der forhindrer at den populære fejring afholdes i bedste jule-stil med god stemning, oppyntning, festlig musik og selvfølgelig julebryggen.
Traditionen tro falder J-dag altid på den første fredag i november. I år er det fredag d. 5. november, og så skydes juleøl-sæsonen for alvor i gang.

Oversigt over steder, der fejrer J-dag
Aalborg kommer ikke til at mangle barer, diskoteker og udskænkningssteder, der fejrer dagen, og derfor har vi sat os for at lave en lille oversigt over de steder, der allerede har meldt arrangementer ud.
Da det er årets største gå-i-byen dag, anbefaler alle stederne, at du booker bord på forhånd.
Cafe Frederiksberg
Hos Cafe Frederiksberg starter aftenen kl. 20.00 med fri entré.
Der vil være smagsprøver fra Unibrew, Hancock og Tuborg og DJ Johnny Hurup vil som altid være på banen med sit festlige og humørfyldte show, krydret med alle de hits du kender så godt.
Læs mere her.
Cafe Guldhornene
Cafe Guldhornene starter allerede kl. 16.00, så “huset er varmet godt op til at sneen falder kl. 20:59,” skriver de på Facebook.
De tilbyder bordpakker, hvis juleøllene ikke er helt nok, og opfordrer også til bordreservation til den travle aften.
Læs mere her.
Heidi’s Bier Bar
Heidi’s er altid med, hvor det sjove sker, og J-dag er ingen undtagelse.
Her åbner de også kl. 16.00, og der vil i løbet af aftenen være live-musik.
Læs mere her.
Old Irish Pub
Old Irish inviterer aalborgenserne ind, når de knapper årets første julebryg op kl. 20.59.
Efter den første julebryg er drukket, står aftenen på dans på bordene, fest i lange baner og ægte J-dags stemning hele natten lang.
Læs mere her.
Aalborg Streetfood
J-dag skal ikke kun fejres i Gaden, og en af de arrangører, der håber at lokke en masse festglade mennesker ned i deres lokaler, er Aalborg Streetfood.
De åbner for fornøjlighederne allerede kl. 15.00 og skriver at “program for dagen følger.”
Læs mere her.
The Drunken Flamingo
Tilbage i gaden er The Drunken Flamingo også klar til fest allerede fra kl. 16.00.
Den tropiske bar forventer, at bordene bliver revet væk, og skriver derfor at man skal være hurtigt ude for at sikre sig en plads.
Læs mere her.
Giraffen
På byens vandhul åbnes dørene kl. 17.00 til J-dag fejringen.
Baren har også stablet nogle gode tilbud sammen til dem, der regner med at bruge en hel aften ved vandhullet.
Læs mere her.
Fabrikken
Fabrikken lover “musik, pynt og kolde julebryg i lange baner” – og selvfølgelig masser af julebryg kl. 20.59.
Her kan du endda bestille en bordpakke, der indeholder julebryg, hvis du ikke kan få nok af øllen.
Læs mere her.
Den Nordjyske Ambassade
Ambassaden pyntes op til den helt store guldmedalje og er maks klar til at frigive julebryggen.
De åbner allerede dørene kl. 11.30, så hvis J-dag skal være en heldagsfejring, er det her I skal hen.
Læs mere her.
Hvad: J-dag i Aalborg
Hvor: Jomfru Ane Gade og Aalborg Streetfood
Hvornår: Fredag d. 5. november, tidspunkter varierer fra sted til sted