Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Meget mere sovs: Aalborg-caféer er klar med vilde juleburgere

Af Stine Kjølby Christensen

Julen er en særlig tid, og den kan ses og smages overalt, hvor man går.

På restauranter såvel som caféer og burgerbarer bliver det mere og mere normalt at trylle lidt i køkkenet og lade juleriet sænke sig over menukortet.

Men er du til den mere eksperimenterende og moderne jul fremfor grønlangkål, juleskinke og karrysild, så har flere af byens caféer i anledning af højtiden nu opfundet den dybe tallerken. Eller – “opfundet” er måske så meget sagt …

Men du får i hvert fald brug for netop en dyb tallerken, hvis du bestiller denne julesnack!

Meget mere sovs: Aalborg-caféer er klar med vilde juleburgere

Hos både Café Peace og Caféministeriet har man nemlig lanceret årets juleburger. På Peace kan du vælge mellem flæskesteg eller confiteret and, mens Caféministeriet går all ind på den anderledes juleudgave med både grillet andebryst og confiteret andelår.

Begge caféer tilbyder brun sovs on the side, så du helt selv kan bestemme mængden og hvor snasket, du gerne vil have den.

Café Peace, Boulevarden 4

På Café Peace på Boulevarden er der to varianter at vælge i mellem, når du skal vælge, hvilken juleburger, du gerne vil have.

Den første hedder Gourmet And og består af confiteret juleand, råsyltet rødkål, syltede rødløg, frisk salat & dijonmayo.

Den anden (badum-tsh!) er Flæskesteg af dansk julegris – sprøde svær, råsyltet rødkål, syltede agurker, salat & dijonmayo.

Meget mere sovs: Aalborg-caféer er klar med vilde juleburgere

Burgerne koster hhv. 145 kr. og 139 kr. Skal du have tilkøb af sauce, koster dette 15 kr. pr. burger.

Som tilbehør får du Peace’s legendariske pommes, der enten kan dyppes i sovs eller aioli.

Caféministeriet, Mølleå 19

På Caféministeriet har man som sagt valgt at smide alle sparepengene på The Double Duck Christmas Burger!

I denne bad-boy af en juleburger får du en briochebolle med skiver af grillet andebryst og confiteret andelår. Burgeren er toppet med hjemmesyltet rødkål ala kimci, syltede agurker og sprød spidskålssalat.

On the side får du her de klassiske Many chips med andeskysauce med cognac og grøn madagascarpeber. Meget mere sovs: Aalborg-caféer er klar med vilde juleburgere

Prisen er 149 kr. i caféen eller 125 kr. som take away.

Så er der vel ikke så meget andet tilbage end at sige: Glædelig jul!

Del artikel

Andre læser også