Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sommeren er reddet: Bubble Waffles er vendt tilbage til Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

I juli 2018 kunne vi her på MigogAalborg med glæde meddele, at den megapopulære Bubble Waffle havde meldt sin ankomst i byen.

Det var Pico Bello i Østerågade, der havde fået fingrene i den luftige og lækre isvaffel.

Desværre lukkede Pico Bello ned senere på året, hvilket også betød farvel til Bubble Waffle’s her i Aalborg.

… indtil nu.

Sommeren er reddet: Bubble Waffles er vendt tilbage til Aalborg

Det er nemlig med boblende glæde, at vi nu kan afsløre, at en aalborgensisk café nu har taget vaflen til sig.

Et sted, der ellers specialiserer sig i den mere flade udgave.

Det er selvfølgelig Pandekagehuset, der holder til ved Aalborg Lystbådehavn, der fremover bliver Aalborgs (foreløbigt) eneste leverandør af den uimodståelige sommersnack.

Fra og med i dag.

“Jeg var i forvejen kunde ved Vaffelbilen, som kom og sagde, at han havde noget pissegodt til os,” fortæller Rasmus Winther Jørgensen, der er medejer af Pandekagehuset.

“Vi havde snakket om det mange gange – fx at få belgiske vafler, men vi har altså ikke så meget plads at arbejde på i forvejen.

Det endte dog med at lykkes ved at sætte nogle hylder på væggene, så der kunne blive plads til maskinen.”

Sommeren er reddet: Bubble Waffles er vendt tilbage til Aalborg

Prisen på en Bubble Waffle bliver 69 kr. og inkluderer – foruden vaflen – to kugler valgfri is (16 valgmuligheder), softice, drys (9 valgmuligheder), guf, flødeskum og sauce (5 valgmuligheder).

Vaflen kan både bestilles to go og to stay. Bestiller man den to go bliver det i et paprør, der er tilpasset vaflens form, så den kan fungere som et kræmmerhus.

Sommeren er reddet: Bubble Waffles er vendt tilbage til Aalborg

“Produktionstiden på selve vaflen bliver cirka to minutter, som jo så kan bruges på at udvælge hvilken is, man vil have i,” forklarer Rasmus, der altså ikke frygter en ekstra lang kø i det populære is-hus, når sæsonen for alvor kommer i gang.

“Det bliver så godt!”

Gennemført koncept med særlig opskrift

Bubble Waffle-konceptet kommer oprindeligt fra streetfood-miljøet i Hong Kong, hvor man i stedet for de søde sager, fylder vaflen med fødevarer som pølse og ost.

Siden blev vaflerne adopteret til USA, hvor man besluttede at gå all in på et fuldbyrdet sukkerchok.

I Danmark er det Vaffelbaronerne, der gennem et par år har været med til at brede budskabet om den insta-venlige vaffel. Dette er bl.a. sket via forskellige pop-ups i storbyerne.

Vaflerne i Pandekagehuset bliver også produceret på baggrund af deres opskrift, der er udviklet i samarbejde med en række gode ishuse fra hele landet med henblik på at lave den lækreste og sprødeste Bubble Waffle.

Pandekagehuset har dog valgt at pifte opskriften op med lidt appelsin, så den får en mere syrlig undertone.

Du kan bestille din Bubble Waffle fra og med i dag i hele Pandekagehusets åbningstid (kl. 11.00-21.00). 

Del artikel

Andre læser også