Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tæt trafik og forlænget rejsetid: Her er sommerferiens travleste rejsedage

6-7-1024x683
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Sommerferien står for døren, og snart ruller tusindvis af danskere ud på vejene med kurs mod sommerhuset, stranden eller feriemål længere mod syd.

Det betyder, at der i de kommende uger vil være perioder med tæt trafik og forlænget rejsetid på flere af landets mest trafikerede strækninger.

Vejdirektoratet forventer, at udrejsetrafikken for alvor begynder fredag eftermiddag, når startskuddet lyder til skolernes sommerferie. Trafikken vil især bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland samt sydpå mod Tyskland.

Der vil også være betydelig trafik allerede i dag, 27. juni og i morgen, 28. juni.

I ugerne 27-31 forventer Vejdirektoratet, at sommerferietrafikken særligt vil præge lørdage og søndage. Her vil trafikken bevæge sig i begge retninger på tværs af landet samt til og fra Tyskland. Den største trafikmængde forventes fra formiddagstimerne til ud på eftermiddagen.

Når sommerferien går på hæld, forventer Vejdirektoratet øget hjemrejsetrafik 8. august og 9. august. Trafikken vil især bevæge sig fra Jylland mod hovedstadsområdet samt nordpå fra Tyskland, og der kan flere steder opstå kø og forlænget rejsetid.

Tæt trafik og forlænget rejsetid: Her er sommerferiens travleste rejsedage

Tæt trafik i sommerhusområder

Sommerferien betyder også ekstra trafik til og fra de store sommerhusområder, særligt i weekenderne, hvor nøglerne til sommerhuset typisk skifter hænder.

Trafikanter kan derfor opleve tæt trafik på blandt andet rute 11 langs den jyske vestkyst, rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse, rute 55 omkring Løkken, rute 40 til og fra Skagen samt rute 21 til og fra Sjællands Odde.

Festivaler, cykelløb og vejarbejder

Sommeren byder på flere større arrangementer, som kan få betydning for trafikken. Roskilde Festival forventes at give ekstra trafik omkring Roskilde i forbindelse med åbningsdagen 27. juni, musikstarten 1. juli og afslutningsdagen 4. juli.

Derudover køres PostNord Danmark Rundt fra 29. juli til 2. august. Særligt fjerde etape lørdag 1. august kan påvirke trafikken omkring Langelandsbroen og Svendborgsundbroen, hvor flere veje vil være kortvarigt spærret, mens feltet passerer.

I perioden 2.-9. august bliver der afholdt Smukfest i Skanderborg, og da Vejdirektoratet fortsat udvider E45 mellem Vejle og Randers, er der nogle steder på strækningen nedsat hastighed og smallere spor at køre i, hvilket særligt kan resultere i tæt trafik på dagene, hvor folk skal til og fra festivalen.

Tæt trafik og forlænget rejsetid: Her er sommerferiens travleste rejsedage

Generelt skal trafikanter på E45 mellem Vejle og Aarhus og omkring Kolding være forberedt på, at Vejdirektoratets arbejde med at udvide motorvejen kommer til at medføre ændrede køreforhold, hastighedsnedsættelser og risiko for længere rejsetid. Det gælder hele sommerferien og i særdeleshed på de store rejsedage.

Skal turen gå gennem Tyskland, anbefaler Vejdirektoratet, at man undersøger sin rute på forhånd, da der kan være vejarbejder på flere af de tyske hovedfærdselsårer.

Læs mere om trafikken i Tyskland

Gode råd

Lyt til P4 Trafik under din køretur

Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse

Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk

Tjek vejrudsigten for turen, inden du tager afsted

Kør efter forholdene og hold god afstand til de forankørende, og vær opmærksom på midlertidige hastighedsnedsættelser, for eksempel ved vejarbejder

Hav drikkevarer med i bilen

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.