Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Her er programmet: Lørdag går det løs med årets Børnekarneval

I morgen, lørdag, går det løs!

Og hvis du er én af dem, der har tøvet lidt med planlægningen, og afventet en tør vejrudsigt, så er der godt nyt.

Lige nu lover DMI nemlig en nogenlunde tør formiddag uden vind, hvor meget tyder på, at en lækker regnhat, en smuk paraply og godt humør kan klare det meste.

Og når festen når ind til Kildeparken, er der så meget fedt på programmet, at der næsten ikke bliver tid til at hoppe i vandpytter.

Aalborg Børnekarneval er nemlig klar til at pakke byen ind i godt humør, fest, farver og masser af sjove oplevelser.

Masser af godt på programmet

Det hele starter med parade og fællesdans kl. 9.45 på Honnørkajen, og så er der ellers fuldt program fra klokken 10.00 – 17.00.

Klokken 10 skyder karnevalsprinsen, Hr. Skæg kanonen af sammen med Aalborg Kanonlaug.

Og herefter går turen mod Kildeparken – og selve optoget er gratis for alle.

Oplev blandt andet det spanske musikhjul, der deltager i optoget i deres seje vogn.

Her er programmet: Lørdag går det løs med årets Børnekarneval

Under optoget kan du også møde fire store figurer, som nogle forældre måske kan genkende.

De fire store figurer er nemlig nogle, Aalborg Karneval har overtaget fra Smukfest, og de går med i optoget hele vejen.

De er håndlavet og vil blive skubbet gennem paraden.

Her er programmet: Lørdag går det løs med årets Børnekarneval

Når optoget når ind til selve Kildeparken, stikker det helt af med underholdning for børn og voksne i alle aldre.

Vi snakker alt fra karnevalsprinsen Hr. Skæg til Onkel Reje, Åh Abe Greatest, Gurli Gris & Gustav, Kalles Store Trommeshow, Lakserytteren, Shadys, Thomas Buttenschøn og maskotten Karnevello.

Derudover kan vi glæde os til masser af karnevalsgrupper og andre sjove aktiviteter. 

Lakserytteren – fra skærm til virkelighed

Børn og voksne kan glæde sig til at møde den danske børneinfluencer Lakserytteren, der står bag over 116.000 subscribers på YouTube,

Lakserytteren har også grundlagt Flimmer – et dansk alternativ til YouTube for børn, hvor indholdet er nøje udvalgt til aldersgruppen.

Her er der fokus på trygge rammer uden at gå på kompromis med sjov og underholdning, så både børn og forældre kan være med.

For Lakserytteren er skærmen kun begyndelsen. Det handler om oplevelser, der kan tages med videre ud i virkeligheden – og det er netop dét, der sker, når han deltager i Aalborg Børnekarneval.

“Jeg glæder mig helt vildt til at komme til Aalborg Børnekarneval og møde alle børnene – det bliver så fedt at se alle de vilde kostumer og bare have det sjovt sammen!

Jeg lover, at det bliver grineren, og måske der også er nogle, som skal smage på noget vildt ulækkert!”

Når Lakserytteren træder ud fra skærmen og ind i karnevalets farverige univers, bliver det tydeligt, hvad det hele handler om: grin, fællesskab og oplevelser, der skaber minder langt ud over likes og visninger.

Skideskægt show med Hr. Skæg

Hr. Skæg indtager også scenen til Aalborg Børnekarneval.

Her kåres han som årets karnevalsprins og laver et skideskægt show.

I showet skal børnene sammen med Hr. Skæg og hans gode ven Vinter knække en kode. Hvad er ord lavet af? Hvor lang tid tager det at lære at læse alt? Hvad er verdens vigtigste ord? Alt det og meget mere finder børnene ud af lørdag d. 16. maj.

Hr. Skæg har også rygsækken fyldt med sange, som både børn og de fleste voksne kender. Herkan man med fordel lytte til sangene fra “Hr. Skægs Store Ordspil”, så man kan brøle med, når han indtager scenen.

Kom og følges med Lise

Til Aalborg Børnekarneval er der i år mulighed for at følges med tidligere deltager i Nybyggerne, Lise Vandborg, i paraden. Hun inviterer børn og familier til at være en del af et fællesskab, hvor ingen behøver at gå alene.

Derfor opfordres børn, der ikke har nogle at følges med, at gå med Lise og øvrige deltagere i paraden.

Med afsæt i karnevallets budskab “uden jer – ingen os” lægger hun op til en tryg og festlig oplevelse, hvor hun blandt andet hjælper med enkle udklædninger til børnene, sørger for drikkebilletter til Kildeparken og skaber rammerne for en social og inkluderende start på dagen

Deltagerne mødes på Honnørkajen kl. 9.45, hvor hun vil være let at få øje på.

Her er programmet i Kildeparken

Der er lagt op til underholdning for børn i alle aldre i Kildeparken.

På tre forskellige scener, kan du dagen igennem opleve en masse spændende.

Scenetider på Stjernescenen

11.15 – 11.30 Velkomst & kåring

11.30 – 12.00 Gurli Gris

12.15 – 13.00 Hr. Skæg

13.45 – 14.30 Åh Abe Greatest

14.45 – 15.15 Shadys x Lakserytteren

15.30 – 16.15 Onkel Reje

Scenetider på Karnevellos scene

11-11.15: Karnevellos Dans

12-12.15: Jammerbugt Kulturskoles Talenthold

13-13.45: Kalles Store Trommeshow

14.30-15.15: Thomas Buttenschøn

Scenetider på Cirkusscenen

10.15-10.45: Aalborg Cirkus Klub

10.45-11.15: Det Flyvende Kuffertcirkus

11.15-11.45: Aalborg Cirkus Klub

11.45-12.15: Det Flyvende Kuffertcirkus

12.15-12.45: Aalborg Cirkus Klub

12.45-13.15: Det Flyvende Kuffertcirkus

13.15-13.45: Sambaskolen Poco Loco

13.45-14.15: Aalborg Cirkus Klub

14.15-14.45: Sambaskolen Poco Loco

14.45-15.15: Det Flyvende Kuffertcirkus

15.15-15.45: Aalborg Cirkus Klub

15.45-16.15: Det Flyvende Kuffertcirkus

Find meget mere info om Aalborg Børnekarneval her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.