Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg Metal Festival tæt på udsolgt: Her er programmet

Af Anne Raunkjær
Foto: Aalborg  Metal Festival
Foto: Aalborg Metal Festival

I disse dage går de fleste sikkert rundt og fryser  – men det kan Aalborg Metal Festival om nogen lave om på, når de er klar til at splitte Studenterhuset ad både torsdag, fredag og lørdag i denne uge.

For 16. år i træk har Nordic Rock Booking opbygget et solidt renomme blandt metalelskere, med et line up som indebærer hele 23 massive navne fra både ind- og udland.

Derudover finder man på listen en broget vifte af nichegenrer såsom dødsmetal, powermetal og stonermetal.

Det betyder også, at folk valfarter til begivenheden fra alle dele af landet.

I skrivende stund er både PARTOUT-billetter, fredag og lørdag udsolgt. Torsdag er der meget få billetter tilbage.

Find info om billetter her.

Internationale hovednavne og lokale islæt

Udover internationale navne såsom Vreid, Decapitated og Ross The Boss på programmet, er de danske bands samtidig også godt repræsenteret til festivalen.

Oplev stabile navne såsom Bersærk, Saturnus, Blood Eagle og Nyt liv, som de kommende dage vil få alle hårde hjerter til at banke stål.

”Norden har altid været kendt for at lave godt metal musik, men i år trækker også internationale hovednavne såsom Anaal Nathrakh, Enslaved og Decapitated mange mennesker til,” fortæller Lars Kristjansen Bjerre, bestyrelsesmedlem i Nordic Rock Booking, som allerede inden festivalens start er en meget smilende mand.

”Der er stort set udsolgt og meget få billetter tilbage”,  siger han.

Festivalen startede i 2002 og er den første af sin slags i Danmark.

”I forhold til de andre metal-festivaler, så foregår vores om vinteren og et mere intimt sted med plads til 500 mennesker, hvorfor også mange gengangere kommer,” tilføjer han.

Aalborg Metal Festival tæt på udsolgt: Her er programmet
Foto: Aalborg Metal <festival

Snigpremiere og karaokebar

Igen i år er der etableret metalmarked i Studenterhusets café, hvor man kan få udvidet garderoben eller pladesamlingen.

På en storskærm i caféen vil der køre metalmusikvideoer uafbrudt.

Her kan man blandt andet opleve snigpremieren på det lokale dødsmetal band Ferocity’s nye single og musikvideo.

Drømmer du om at få luftet din sangstemme, har de garvede frivillige valgt at etablere en karaokebar, hvor du har mulighed for at leve dig ind i rollen som metal-stjerne og realisere “rock’n roll” drømmen.

Dermed er der rigeligt med grunde til at søge mod Studenterhuset i hjertet af Aalborg den 1. til den 3. november, hvor dette års Aalborg Metal Festival løber af stablen.

Så ryst håret ud og gør dig klar til kolde øl, mosh pits og brutal headbanging tre dage i streg.

Se hele programmet og line up her

Del artikel

Andre læser også