Gratis koncerter på stribe: Her er musikprogrammet til Aalborg Regatta
Aalborg Regatta starter i næste uge, når havnefronten fyldes med flotte skibe, god stemning – og masser af gratis musik.
Nu er arrangørerne klar til at præsentere det fulde musikprogram for Aalborg Regatta 2024.
Der er hele tretten forskellige optrædener til Aalborg Regatta, og der er stor variation i udbuddet af musikalske oplevelser.
Fra unge lokale navne, der spiller jazz, over lovende nye artister som Lasse Skriver og Zar Paulo til erfarne sangere og sangskrivere som Tina Dickow og Tim Christensen.
En ting har alle årets kunstnere dog til fælles. Ingen af dem har tidligere optrådt til Aalborg Regatta.
Store navne på stribe
Torsdagen lægger koncerterne fra land med Vingard og Tina Dickow.
Bag kunstnernavnet Vingard finder vi aalborgensiske Trine Vingaard. Vingard spiller musik inspireret af country og americana. Vingard har spillet meget i især Tyskland.
Dagens hovednavn er Tina Dickow, som fik sit helt store gennembrud tilbage i 2005 med albummet In the red. Siden det album har Dickow turneret lige så flittigt, som hun har udgivet albums. Det danske publikum har taget Tina Dickow og hendes inderlige sange til sig.
Torsdag den 22. august
Kl. 19 Vingard
Kl. 21 Tina Dickow
Fredag med festligt program
Fredag varmer den lokale duo Dør i dine arme publikum op. Herefter indtager aarhusianske Zar Paulo scenen. De udsendte deres debutalbum, Elendig Software, i 2022 og har siden blandt andet spillet på Roskilde Festivalen.
Deres new wave-inspirerede pop-rock går direkte ind. Saveus har gradvist siden 2015 vokset sig til at være et navn, der står øverst på plakaten på dine danske festivaler, og fylder de danske spillesteder til randen.
Fredag den 23. august
Kl. 17 Dør i dine arme
Kl. 19 Zar Paulo
Kl. 21 Saveus
Det kan man godt forstå, når man lægger ører til den soulede elektroniske popmusik.
Lørdag den 24. august
Kl. 17 Åh Buster
Kl. 19 Lasse Skriver
Kl. 21 Tim Christensen
Unge stjerneskud og erfaren rockmusiker
Lørdag vil Åh Buster være første kunstnere på Slotspladsen. Tidligere på året spillede Åh Buster på Spot Festivalen.
Omdrejningspunktet er nogle hudløst ærlige sange leveret med stor sårbarhed. Lasse Skriver er næste mand i rampelyset. X Factor sendte den unge mand fra tømreruddannelsen og ind i musikbranchen, hvor hans flotte vokal skinner klart igennem.
Aftenen bliver afsluttet med manér, når Tim Christensen leverer en koncert, hvor mesterværket Honeyburst fra 2003 især er i centrum. Albummet cementerede Tim som soloartist og rummer en række sange, der i dag er evergreens.
Søndag med lokalt islæt
Om søndagen byder Aalborg Regatta på et nyt påfund. Her vil Aalborg Kulturskole præsentere nogle af de mange dygtige orkestre og bands, hvor skolens elever boltrer sig.
Søndag den 25. august
Aalborg Kulturskole præsenterer program fra Kl. 12- 15
Kl. 12.00 Concertband aspirantorkester (Dirigent Stephanie Lübke)
Kl. 12.20 Aalborg Concertband – Kulturskolen store harmoniorkester (Dirigent Huw Thomas)
Kl. 13.00 Sct. Mariæ Skoles Bigband (Dirigent Nicholai Andersen)
Kl. 14.00 High Notes – Rytmisk kor (Dirigent Tanya Hestbech)
Kl. 14.30 Young – Rytmisk kor (Dirigent Helene Aaboe)