Kæmpe udenlandsk tv-station har videoen: Her er dronen der lukkede luftrummet i Aalborg

Se videoen længere nede i artiklen.
Onsdag aften blev hele luftrummet over Aalborg lukket ned.
Flere droner bevægede sig i flere timer over Aalborg Lufthavn og i andre områder af Aalborg.
Det udløste en større drone-alarm, hvor hele fem fly blev omdirigeret og måtte lande andre steder.
Nordjyllands Politi og Forsvaret jagtede dronerne med både helikoptere og anden antidrone teknologi.
Aalborg udsat for hybridangreb
Forsvarsministeren bekræftede her torsdag morgen, at Aalborg var udsat for et hybridangreb.
Den gigantiske internationale tv-station Al Jazeera har fået optagelser tilsendt fra en, der fik filmet en af dronerne ret godt.
Her kan man se, hvordan den i størrelse er noget helt andet end de her man selv kan købe på webshops.
Al Jazeera fortæller, at de har 430 mio. seere verden over, og regnes for at være et af verdens største medier.
De har også stor interesse i sagen. MigogAalborg har fået tilladelse til at bringe videoen via Al Jazeera, som du kan se herunder.
Se videoen herunder
Hybridangrebet på flere lufthavne i Jylland kommer blot få dage efter, Kastrup Lufthavn blev ramt af det samme.
Forsvarsministeren understregede i dag, at der fortsat ingen direkte militær trussel er mod Danmark i øjeblikket, men at regeringen nu ville overveje hvilke skridt, der skal tages fremadrettet.