Gratis is og kæmpe legeland: Her er din weekend i Aalborg

Weekenden i Aalborg byder som altid på masser af muligheder, uanset om du er til sport, kultur, eller hyggelige oplevelser med familie og venner.
I denne guide har vi samlet nogle af de bedste bud på, hvad du kan opleve i Aalborg denne weekend. Der er alt fra stemningsfyldte kampe til hyggelige aktiviteter for både store og små.
Læs med og find inspiration til en god weekend i byen.
Begivenhederne er oplistet efter hvornår de finder sted:
FodboldtrøjeFredag i Aalborg Storcenter

Fredag den 6. marts bakker Aalborg Storcenter op om FodboldtrøjeFredag i kampen mod børnekræft. Træk i din yndlings fodboldtrøje, og vær med til at støtte Børnecancerfonden.
Kom med til en mindeværdig dag på Centertorvet, hvor du udover at støtte en god sag, kan se frem til:
- Bullers Jongleringskonkurrence
- Pannabane og Subsoccer
- Lotteri
- Fotostander
- Udstilling af trøjer fra lokale og internationale klubber som Real Madrid, Tottenham Hotspur og AC Milan
Der er fede præmier fra AAB på spil.
Støt sagen ved at donére et valgfrit beløb via MobilePay 197093, eller tag din fodboldtrøje på og del med #FodboldtrøjeFredag og #AalborgStorcenter.
Sammen viser vi, at ingen børn skal kæmpe alene.
Læs meget mere her.
Hvor:
Aalborg Storcenter
Hvornår:
Fredag d. 6. marts kl. 10.00
Pris:
Fri entré
Betina LIGA: AaB – Aarhus Fremad

Der er lagt op til en spændende aften, når AaB tager imod Aarhus Fremad fredag den 6. marts kl. 19.00 i Aalborg Portland Park.
Kom og oplev intensiteten, fællesskabet og den helt særlige fredagsstemning under stadionlyset.
Tag venner, familie eller kollegaer med – og vær med til at skabe den fede stemning, der kan mærkes helt ind på banen!
Sikr din billet og støt drengene i jagten på sejren på fredag lige her.
Hvor:
Aalborg Portland Park
Hvornår:
Fredag d. 6. marts kl. 19.00
Pris:
Se priser her.
Paradis sæsonåbning: Gratis is

Lørdag den 7. marts er der sæsonåbning hos Paradis i Aalborg.
Traditionen tro (for 19. år i streg) skal det fejres med gratis is!
Det gælder både Paradis butikken i Algade og i Reberbansgade. Her kan du få hele 2 gratis kugler (så længe lager haves) fra kl. 11-13.
Hvor:
Paradis
Reberbansgade 28a
Algade 38
Hvornår:
Lørdag d. 7. marts kl. 11-13
Pris:
Gratis
Fries Before Guys – Tinder Greatest Live

Glæd dig til en aften fyldt med grin, genkendelse og de vildeste datinghistorier.
Nanna Hovgaard og Josephine Kuhn, kendt fra podcasten Fries Before Guys og showet Tinder Greatest, besøger Musikkens Hus med et ærligt, råt og virkelig morsomt show baseret på lytternes egne datinghistorier.
Forvent latter, indlevelse og masser af energi, når de to Aalborg-piger indtager scenen i deres hjemby. Det kan kun blive godt!
Læs mere og køb billetter her.
Hvor:
Musikkens Hus
Hvornår:
Lørdag d. 7. marts kl. 20.00
Pris:
325 kr.
Krop-Sind-Ånd Messe i AKKC

Den populære Krop-Sind-Ånd Messe er tilbage i Aalborg Kongres & Kultur Center.
En inspirerende weekend med alternative behandlere, spændende produkter og masser af ny viden.
Glæd dig til at møde 80 udstillere inden for bl.a. healing, clairvoyance, mindfulness og personlig udvikling.
Der bliver også rig mulighed for at gå på opdagelse i krystaller, smykker og andre unikke produkter.
Som om det ikke var nok, vil der også være hele 70 foredrag og minikurser. De fleste er gratis for messens gæster.
Læs mere her. eller køb din billet med det samme lige her.
Hvor:
Aalborg Kongres & Kultur Center.
Hvornår:
Fredag d. 6. marts kl. 10-18
Lørdag d. 7. marts kl. 10-18
Søndag d. 8. marts kl. 10-17
Pris:
Entré 120 kr. (Kun 80 kr. hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet)
Hockeykamp og gratis legeland i Gigantium

Søndag eftermiddag byder på ægte hockeydrama, når Aalborg Pirates møder Odense Bulldogs i Sparekassen Danmark Isarena.
Tag familie og venner med til en tempofyldt hockeyoplevelse med intens stemning og hårde tacklinger.
Det bliver uden tvivl iskoldt på banen, og brandvarmt på tribunerne!
Køb dine billetter lige her.
Gratis legeland i Gigantium – før kampen!
Aalborg Pirates, CoolEast og Tommy Telt inviterer til stort, gratis legeland i Gigantium fra kl. 12.00–15.00.
Her kan de mindste få brændt krudt af, inden pucken droppes.
Der er gratis adgang, og mulighed for masser af hop, leg og energi.
Der er en aldersgrænse på 13 år i legelandet.
Der er også mulighed for at købe snacks, kaffe og sodavand. Tag hele familien med og gør det til en hel dag i Gigantium.
Hvor:
Gigantium – Sparekassen Danmark Isarena
Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Ø
Hvornår:
Søndag d. 8. marts
Legeland: kl. 12.00-15.00
Kamp: kl. 15.00
Pris:
Se priser her.