Karneval, lopper og fede koncerter: Så meget sker der i maj i Aalborg

Maj måned er spækket med fede begivenheder; lige fra Aalborg Karneval til fede koncerter – og masser af loppemarkeder.
Derudover er der også masser at opleve for de mindste, blandt andet det festlige Aalborg Børnekarneval og en tur i Fårup Sommerland, hvor de kan møde deres store helte.
Vi har samlet nogle af de fedeste events i denne guide – få overblikket lige her:
(Begivenhederne er oplistet efter, hvornår de finder sted)
Roséfestival hos Supervin

Hvis du er helt tosset med rosé, bør du nok tage et smut forbi Supervin den 2. maj.
De afholder nemlig deres helt egen Rosé-festival!
De lover Rosé i mange varianter – alt fra de søde til de sprøde.
Fra Frankrig, Spanien, Italien samt Mousserende Rosé, Alkoholfri og meget andet.
Du kan smage på over 30 forskellige rosévine – for kun 50 kroner!.
Så er der altså ingen undskyldning for ikke at bruge sin fredag eftermiddag hos Supervin.
Hvor:
Supervin Aalborg, Alexander Foss Gade 10
Hvornår:
2. maj kl. 14-17
Pris:
50 kr.
Onkel Rejes Skideskøre Show

Tag børnene under armen, og giv dem en fantastisk oplevelse, når Onkel Reje gæster Fårup Sommerland den 3. og 4. maj.
Her kan I glæde jer til at synge med på hans gamle travere, og opleve hans fantastiske historiefortællinger.
Herudover vil der efter showet være Meet and Greet med Onkel Reje, hvor man måske kan være heldig at få et billede med ham.
Hvor:
Fårup Sommerland
Hvornår:
3. og 4. maj kl. 13
Pris:
Almindelig entrébillet/sæsonkort
Fem forskellige loppemarkeder i byen

Søndag den 4. maj må være Store Loppedag i Aalborg.
Der er nemlig hele 5 loppemarkeder at finde i Aalborg denne søndag, og hvis man er rigtig effektiv, kan man måske nå dem alle.
Der er som altid alt fra antikke retrosager til smukt tøj og brugskunst – altid til gode priser.
En hyggelig søndag i selskab med venner, familie eller bare sig selv. Og så kan man oven i købet shoppe med god samvittighed, nu det er genbrug.
Lopper på Havnen
Aktivitetspladsen/Aalborg Havnefront
4. maj kl. 10-15
Gratis entré
Schleppegrellsgade
Stande langs hele Schleppegrellsgade
4. maj kl. 10-15
Gratis entré
Louise Plads
4. maj kl. 10-15
Gratis entré
Det Frie Loppemarked
Frederikstorv
4. maj kl. 10-15
Gratis entré
KFUM Hallen
Under Lien 77
4. maj kl. 10-16
Entre 30 kr. for voksne, børn under 14 gratis.
Social Dining hos Nørgaard på Hjørnet

Nørgaard på Hjørnet starter et nyt tiltag op i den hyggelige vinbar – nemlig Social Dining.
Det foregår første onsdag i hver måned, og har premiere den 7. maj.
Her serveres der risotto med tigerrejer, dertilhørende salat og frisk surdejsbrød. Alt dette til en pris på kun 100 kr.
Drikkevarer købes seperat.
Tag en ven under armen og få jer en dejlig onsdag aften på den hyggelige vinbar på Gravensgade.
Du køber din billet ved at skrive til Nørgaard på Hjørnet på Instagram eller Facebook.
Hvor:
Nørgaard på Hjørnet
Hvornår:
7. maj kl. 18:00
Pris:
100 kr.
Mads og A-holdet

Mads Steffensen drager sammen med sit A-hold mod Aalborg den 9. maj.
Før hen hed programmet Mads og Monopolet, men er nu rykket over til Podimo med navnet “Mads og A-holdet”.
Og nu har du muligheden for at opleve Mads og nogle udvalgte kendte personer, når de sammen skal forsøge at løse folks hverdags-dilemmaer, hvilket altid fører til spændende diskutioner og masser af grin.
Det foregår på Skråen, og du kan købe dine billetter lige her.
Hvor:
Skråen i Nordkraft
Hvornår:
9. maj kl. 19:00
Pris:
305 kr.
Sebastian Klein i Fårup Sommerland

Sebastian Klein gæster Fårup både den 10. og 11. maj.
En perfekt grund til at besøge Fårup Sommerland netop dén weekend.
Her optræder Sebastian nemlig med sit soloshow, som nok bedst kan betegnes som et stand up comedy-show for børn.
“Med hjælp fra dyr, gøgl, dans og håbløse tryllenumre får Sebastian tryllebundet publikum. Der er garanti for fabelagtig underholdning hele showet igennem, og både børn og voksne kan godt glæde sig” skriver Fårup Sommerland om showet.
Efter showet vil der være Meet and Greet hvor du kan hilse på Sebastian, få et selfie, og måske få svar på et sjovt spørgsmål om dit yndlingsdyr du brænder inde med?
Hvor:
Fårup Sommerland
Hvornår:
10. og 11. maj kl. 13:00
Pris:
Almindelig entrébillet/sæsonkort
Aalborg Halvmarathon

Søndag den 11. maj kl. 9:00 går starten til Aalborg Halvmarathon 2025.
Det bliver den vildeste løbefest – uanset om du selv skal deltage eller hellere vil stå på sidelinjen og heppe.
Der er mulighed for både at løbe halvmarathon (21,1. km), kvartmaraton (10,55 km) og minimarathon (2,1 km), så flest mulige skal være med.
Hvis du springer løbet over i år, kan du jo finde dig et hyggeligt solspot og noget koldt at drikke – og husk at heppe på de seje løbere!
Du kan læse meget mere om Aalborg Halvmaraton her.
Hvor:
Aalborg
Hvornår:
11. maj kl. 09:00
Pris:
149-449 kr.
Loppemarked i solen

Hvis du ikke fik nok lopper den 4. maj, så har du chancen igen søndag den 11. maj.
Her holder Aalborg Streetfood nemlig loppemarked i solen, og det kan kun blive hyggeligt!
Der vil være masser af spændende tøj og sager til gode priser, og så kan man jo også få sig en lækker frokost fra en af de mange madboder.
Hvis du er en af de deltagende i Aalborg Halvmaraton, kan du jo passende lige gøre pitstop ved Streetfood, og se om du finder noget gammelt guld du skal have med videre på løbeturen. Smart ikke?
Hvis du selv trænger til at få ryddet lidt ud derhjemme, og kunne tænke dig at tjene en skilling på det, så har du også mulighed for selv at booke en stand.
Det koster kun 150 kr. og er inklusiv bord! Så bliver det vist ikke billigere. Læs mere her.
Hvor:
Aalborg Streetfood
Hvornår:
11. maj kl. 11:30-16:00
Pris:
Gratis entré
Skydebanens Fjord Karneval

For første gang nogensinde, forvandles fjordbyen til et farverigt fjordkarneval!
Det sker den 16. maj på Skydebanevej 50, og der loves både danseshow, livemusik, bål, hoppeborg, kolde drinks og meget mere!
Med en åben billet til restauranten kan du for kun 195,- pr. voksen og 95,- pr. barn, få adgang til bålgrillet mad og lækkert tilbehør. Billeten købes ved ankomst.
Tag venner, familie og dit bedste festhumør under armen, og vær med til at skabe en ny tradition! Det kan kun blive magisk.
Læs mere her.
Hvor:
Skydebanevej 50
Hvornår:
16. maj kl. 17:00
Pris:
Gratis entré
Aalborg Børnekarneval

Tag hele familien med til et magisk børnekarneval – en dag fyldt med sjov og grin i fællesskabets ånd.
Det bliver en legende, skør og inspirerende dag – fyldt med farver og fede oplevelser for de mindste.
Gå parade gennem byen sammen med tusindvis af udklædte børnefamilier, og hop og dans i takt til internationale karnevalsgrupper og lokale sambadansere på vej mod Den Fortryllede Park.
Ruten går mod Kildeparken, hvor der vil være sceneunderholdning i form af skøre shows og musikalske optrædener. Der skal danses, synges og fløjtes hele dagen lang!
Parken byder også på sjove aktiviteter og en masse andet.
Hvor:
Kildeparken
Hvornår:
17. maj kl. 10-16
Pris:
Optoget er gratis, mens alt det fede underholdning i Kildeparken blot koster 115 kr. (+ gebyr) at deltage i. Mere info her.
LIAM STAND-UP TOUR

Den 23. maj får Aalborg Kongres og Kulturcenter fint besøg af Liam O’Connor, bedre kendt som LOC. Denne gang som komiker!
Liam har nemlig stykket et stand-up-show sammen, som han nu er på tour med.
Noget som mange naturligvis er nysgerrige på at opleve, og derfor er hans to shows den 2. maj også allerede udsolgt. Men frygt ej – der afholdes nemlig et ekstrashow den 23. maj, som der stadig er ledige billetter til (lidt endnu i hvert fald)
– 𝐽𝑒𝑔 𝑒𝑙𝑠𝑘𝑒𝑟 𝑎𝑡 𝑠𝑛𝑎𝑘𝑘𝑒 𝑙𝑜𝑟𝑡, 𝑚𝑒𝑛 𝑗𝑒𝑔 𝑒𝑟 𝑏𝑙𝑒𝑣𝑒𝑡 𝑡𝑟æ𝑡 𝑎𝑓 𝑎𝑡 𝑟𝑖𝑚𝑒. 𝑆𝑎̊ 𝑑𝑒𝑡 𝑒𝑟 𝑒𝑟 𝑖𝑘𝑘𝑒 𝑒𝑡 𝑝𝑎𝑟 𝑎𝑛𝑒𝑘𝑑𝑜𝑡𝑒𝑟 𝑜𝑔 𝑛𝑜𝑔𝑒𝑡 𝑚𝑢𝑠𝑖𝑘, 𝑚𝑒𝑛 𝑘𝑙𝑎𝑠𝑠𝑖𝑠𝑘 𝑠𝑡𝑎𝑛𝑑𝑢𝑝 𝑚𝑒𝑑 𝑢𝑑𝑔𝑎𝑛𝑔𝑠𝑝𝑢𝑛𝑘𝑡 𝑖 𝑚𝑖𝑛 𝑡𝑖𝑙𝑣æ𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑜𝑔 𝑚𝑖𝑛𝑒 𝑡𝑎𝑛𝑘𝑒𝑟, siger han om showet.
Showet kommer til at handle om hans eget liv – fra alt fra hans opvækst i Aarhus til et voksent liv som musiker og far til tre.
Han lover et yderst gennemarbejdet og morsomt show – så skynd dig ind og sikre dig dine billetter her.
Hvor:
Aalborg Kongres og Kulturcenter
Hvornår:
23. maj kl. 20:30
Pris:
322-367 kr.
Aalborg Karneval

Traditionen tro afholdes der selvfølgelig karneval i maj måned – i år den 24. maj.
Det bliver som altid en kæmpe fest uden lige, og I kan se frem til Tessa som Karnevalsdronning.
Herudover spiller navne som Artigeardit, Faustix og Ude Af Kontrol i Kildeparken.
Husk at komme udklædt. Årets tema er “Mit sande jeg”.
Læs mere her.
Hvor:
Aalborg/Kildeparken
Hvornår:
24. maj kl. 10:00
Pris:
Gratis entré til paraden
Armbånd til kildeparken: 299 kr.
Picnic Panik med Guldborg og Møller

Hører karneval fortiden til for dit vedkommende, og vil du egentlig allerhelst bare flygte ud af byen den 24. maj?
Så er Fårup Sommerland et godt bud på det perfekte gemmested fra Aalborgs fest og larm.
Denne dag gæster Guldborg og Møller nemlig Fårup Sommerland.
Og hvis deres navne ikke lige umiddelbart ringer en klokke, så kan du bare spørge dine børn – for de kender dem helt sikkert!
Emil Kondrup er jeres vært, og showet bliver 30 minutter fyldt med fede lege, skøre dyster, gode spørgsmål og meget mere.
Efter showet er der Meet and Greet, og derfor mulighed for at hilse på youtuberne og måske få et billede?
Hvor:
Fårup Sommerland
Hvornår:
24. maj kl. 13:00
Pris:
Almindelig entrébillet/sæsonkort
Motor Mille i Fårup Sommerland

I kender hende fra Ramasjang og Cirkus Summarum. Børnenes store helt: Motor Mille.
Nu rejser hun landet rundt for at have det sjovt, og alle børn er inviteret!
Kom i Fårup Sommerland og se Milles fantastiske show, fyldt med sang, musik, dans og ballade.
Efter showet er der Meet and Greet, og derfor mulighed for at hilse på Motor Mille og måske få et billede?
Hvor:
Fårup Sommerland
Hvornår:
31. maj kl. 13:00
Pris:
Almindelig entrébillet/sæsonkort