Her er der risiko for kø: Sådan bliver ferietrafikken

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Foto: Arkiv
Foto: Arkiv

Når skolernes sommerferie begynder på fredag, lyder samtidig startskuddet til nogle af de største rejsedage på hele året.

Sommerferietrafikken følger i høj grad skolernes sommerferie, så når det ringer ud for sidste gang i dette skoleår, sætter mange danskere kursen mod sommerhuset eller grænserne.

Det betyder samtidig, at hvis man selv skal ud på vejene i løbet af weekenden, skal man forberede sig på tæt trafik og risiko for køer, især lørdag eftermiddag.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Ekstra travlhed hver weekend

I det hele taget er det primært lørdagene, der ferien igennem rummer den største risiko for travlhed på vejene.

Det skyldes i høj grad, at lørdag ofte er skiftedag i sommerhusene, hvilket medfører ekstra mange biler i og omkring sommerhusområderne, især langs den jyske vestkyst, ved Skagen og i Nordsjælland.

Søndagene vil dog også være travle, da det typiske mønster for sommerferien er, at der er mest rejsetrafik i weekenderne, især på hovedfærdselsårerne på tværs af landet mellem hovedstadsområdet og Jylland samt til og fra Tyskland.

Sådan bliver trafikken i uge 26

Det hele starter allerede nu på fredag fra kl. 14.00-18.00, hvor Vejdirektoratet forventer øget risiko for tæt trafik og mindre kødannelser, da myldretrafikken kører side om side med de første ferie-rejsende.

Der forventes ekstra meget trafik på vejene omkring de største byer som eksempelvis Aalborg.

Lørdag fra kl. 11.00-15.00 er der derimod stor risiko for kødannelser og forlænget rejsetid flere steder i landet pga. tæt ferietrafik. Det vil således også påvirke trafikken i Nordjylland omkring de store sommerhus-områder.

Det er i sær på veje, der går tværs af landet fra hovedstadsområdet mod Jylland via Fyn.

Søndag forventer man periodisk tæt trafik på tværs af landet i begge retninger samt til og fra Tyskland.

Sådan bliver trafikken fra uge 27-31

Fra uge 27 og til og med uge 31 forventer man jævnt fordelt rejse- og pendlertafik over hele landet hver fredag.

Lørdagene er igen hårdest ramt af tæt rejsetrafik, og det gælder blandt andet på Fynske Motorvej mellem Odense og Middlefart.

Søndag forventer man periodisk tæt trafik på tværs af landet i begge retninger samt til og fra Tyskland.

Sådan bliver trafikken i uge 32

I uge 32 er der stor risiko for kødannelse og forlænget rejsetid både lørdag og søndag.

Søndagen i uge 32 er nemlig “store hjemrejsedag”, og der kan forventes kø over hele landet.

Foto. Vejdirektoratet

Godt nyt til det arbejdende folk

Til gengæld vil de pendlere, der ikke holder ferie, kunne nyde uvant megen plads på vejene.

“I hverdagene fra uge 27-32 forventer vi nemlig færre biler og kortere rejsetid i myldretiderne. Mange trafikanter vil derfor kunne komme hurtigere på arbejde – og hurtigere hjem igen – end normalt,” fortæller Vejdirektoratet.

Du kan holde dig opdateret på trafiksituationen her.

Trafikken står næsten stille: Vejarbejde skaber lang kø på motorvejen

Skrevet af: Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Et planlagt vejarbejde på E39 mellem Bouet og Brønderslev skaber lørdag eftermiddag lange køer på motorvejen.

Lige nu står trafikken nærmest helt stille igennem Limfjordstunnelen og helt ind til afkørsel 26 T.H. Sauers Vej. Det oplyser Vejdirektoratet på Trafikken.dk.

Der skal forventes en forlænget rejsetid på op mod 35 minutter lyder den seneste opdatering. Årsagen er sandsynligvis, at man har igangsat det planlagte vejarbejde i dag samtidig med at rigtig mange vil nordpå til sommerhuse og kysterne.

Den kombination skaber givetvis store trafikale udfordringer i en stor del af lørdagen.

Tidligere i august udsendte Vejdirektoratet en pressemeddelelse omkring det forstående arbejde.

Arbejdet udføres i tre etaper

Fra 15. august og cirka fire uger frem lægger Vejdirektoratet ny, klimavenlig asfalt på motorvej E39 mellem Bouet og Brønderslev S.

Arbejdet udføres i tre etaper:

Første etape foregår mellem udfletningen ved Bouet (Motorvejskryds Vendsyssel) og Vestbjerg. Arbejdet starter i nordgående spor og skifter derefter over i sydgående spor.

Anden etape foregår i nordgående spor mellem Vestbjerg og Brønderslev S.

Tredje etape foregår i sydgående spor mellem Brønderslev S. og Vestbjerg.

Asfaltarbejdet starter med, at den gamle belægning affræses. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny belægning, og til slut påføres der vejstriber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.

Arbejdet udføres i weekender og på hverdage i aften- og nattimerne, og trafikken i det berørte spor afvikles med omkørsel via rute 190.

Nyt fra statsministeren: Indfører krav om mundbind i den kollektive transport

Skrevet af: Redaktionen

Efter flere måneder uden corona-pressemøder fra Statsministeriet, var der i dag klokken 11.00 indkaldt til pressemøde, hvor Mette Frederiksen meldte nyt ud.

Allerede i går aftes kunne flere medier skrive, at hovedbudskabet på pressemødet ville være et krav om, at passagerer ifører sig mundbind, når man bruger offentlige transportmidler.

Og det var netop også det første, som statsministeren udtalte sig om på pressemødet:

“Vi indfører nu et krav om, at man skal bære mundbind i den kollektive transport på alle tider af døgnet (…) Det har før været en anbefaling. Nu bliver det et krav.”

Tiltaget træder i kraft om en uge – altså lørdag den 22. august.

Det kan senere blive nødvendigt at indføre kravet andre steder, eksempelvis i supermarkedet eller ved lægen.

Det lokale fokus

Mette Fredriksen lagde også vægt på, at det nu er helt lokalt, at corona skal bekæmpes.

Smittekæderne skal brydes lokalt og den lokale indsats kan variere, så hvis der er smitte i ens kommune kan der komme specifikke regler lokalt.

Corona skal bekæmpes ud fra en såkaldt tretrinsraket: Test, opsporing og så isolation og karantæne.

… Opdateres

Sent i aftes kunne Folketingets partier og regeringen melde ud, at de er blevet enige om en ny aftale for genåbningens fase 4 – det kan du læse mere om her.

Starter i morgen: Skagen Fiskerestaurant introducerer det store søndags frokostbord

Skrevet af: Michael Qureshi

Aalborgs nye fiskerestaurant har fået en flyvende start med deres flotte indretning og strandsand på gulvene og ikke mindst den store udendørs terrasse, der flittigt bruges i disse skønne sommerdage.

Nu er Skagen Fiskerestaurant på Budolfi Plads klar med endnu en nyhed. Fra i morgen og hver søndag fremover kører de med et helt nyt koncept.

De kalder det for det store Søndags frokostbord, og man får ærlig talt mundvand, når man læser, hvad der findes af lækkerier på menuen.

Lækre favoritter i buffet

Det bliver med adskillige af restaurantens favoritter på menukortet serveret i en lækker buffet og selvfølgelig med særligt fokus på alle forholdsregler omkring Covid-19.

På buffeten er der blandt andet retter som;

Marineret sild med Karry Salat, kapers og løg.
Pandestegte rødspætter med remoulade og tyttebær
Pandestegte fiskefrikadeller med løgkompot og citron

Du kan allerede nu booke bord til i morgen søndag d. 16. august, eller en af de kommende søndage her.

Skulle du være så heldig at vinde nedenstående konkurrence, og du allerede har reserveret bord til en specifik søndag, så får du naturligvis den frokost betalt med ledsager.

KONKURRENCE

Lige nu kører MigogAalborg en konkurrence i samarbejde med Skagen Fiskerestaurant.

Vind en Søndags frokost for 2 personer på Skagen Fiskerestaurant inkl. 2 fadøl/sodavand. Vi udlodder 4 x 2 blandt deltagerne i konkurrencen.

Sådan vinder du;
Like opslaget lagt på MigogAalborgs Facebook-side lørdag d. 15. august 9.30
Skriv hvem du vil invitere med på en hyggelig frokost på Skagen Fiskerestaurant i Aalborg