Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ventetiden er ovre: Her er de mest populære uddannelser på Aalborg Universitet

Af Ane Johanne Damgaard
Studiestart på Aalborg Universitet i 2023. Foto: Lasse Møller Badstue/AAU
Studiestart på Aalborg Universitet i 2023. Foto: Lasse Møller Badstue/AAU

Natten til fredag har 3.733 ansøgere fået tilbudt en studieplads på Aalborg Universitet (AAU), mens 2.415 ansøgere har fået en studieplads på UCN.

I år kan AAU bl.a. tilbyde flere pladser på samfundskritiske IT og AI-uddannelser, der skal styrke erhvervslivet og Danmarks infrastruktur

Aalborg Universitet (AAU) er i fremtiden endnu mere leveringsdygtige i studerende med efterspurgte IT-kompetencer, hvor uddannelserne i bl.a. Cyber- og computerteknologi, Software og Datavidenskab & Machine Learning nu får endnu flere studerende.

Især Cyber- og computerteknologi i København og Computerteknologi i Aalborg bliver oprustet af flere studerende med stigninger på hhv. 38,1 procent og 52,9 procent – og det er særdeles godt nyt for erhvervslivet og dansk infrastruktur.

Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

”Vi har set, hvor store samfundsmæssige konsekvenser det kan få, når der er problemer med IT-systemer. Senest var det flytrafikken, der blev lammet totalt.

Derfor er vi enormt glade for at uddanne endnu flere ambitiøse mennesker til samfundskritiske stillinger, som danske og internationale virksomheder hungrer efter at få besat, og med en AAU-uddannelse så er de godt klædt på, når de efterfølgende vil specialisere sig med en kandidat i f.eks. Cybersikkerhed,” siger prorektor fra Aalborg Universitet, Anne Marie Kanstrup.

Erhvervslivet hungrer efter IT-kompetente kandidater

Det digitale Danmark har brug for en så bred palette af IT-ingeniører som muligt, og derfor er det også positivt, at AAU i år kan tilbyde ingeniørstudiepladser til flere kvinder, hvor Software i København og Diplomingeniøruddannelsen i Design og Anvendelse af Kunstig Intelligens er blandt højdespringerne med stigninger i optagelse af kvinder på hhv. 14,5 procent og 11,5 procent sammenlignet med sidste års optag.

”Det er virkelig positivt, at vi er lykkedes med at få flere kvinder på uddannelser, som beskæftiger sig med kunstig intelligens, sikkerhed og IT generelt. Det har vi arbejdet på i mange år, og det arbejde fortsætter vi med,” siger Anne Marie Kanstrup.

Fordelt over alle ingeniøruddannelserne ses en stigning i antallet af pladser udbudt til kvinder på 8 procent.

Dette års højdespringere

Årets ansøgningshøjdespringere er de velkendte uddannelser Medicin, Psykologi og Jura med hhv. 1.982, 1.596 og 1.025 ansøgninger.

Top 3 mest søgte uddannelser:

  • Medicin: 1.982 (tilbudt optag til 195)
  • Psykologi: 1.596 (tilbudt optag til 216)
  • Jura: 1.025 (tilbudt optag til 161)

For at komme ind på Medicin på via kvote 1 kræver det er snit på 9,9, Psykologi kræver også et snit på 9,9, mens Jura kræver et snit på 8,5.

På landsplan har 85.152 søgt ind på en videregående uddannelse – en stigning på 1,3% set i forhold til sidste år. Der er i år 61.351, der har fået tilbudt en studieplads den 26. juli. I 2023 var der 61.382, der fik tilbudt en studieplads, hvilket betyder, at 31 færre har fået tilbudt en studieplads i 2024 (0,05%). Ud af de 61.351 er 30.569 tilbudt optagelse på et af landets 8 universiteter.

De uddannelser, som kræver det højeste snit i hele Danmark er:

  • Designer, Det Kongelige Akademi København, sommerstart: 11,4
  • Designer, Designskolen Kolding, sommerstart: 11,3
  • Kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, sommerstart: 11,2

Del artikel

Andre læser også