Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg
![Foto: Thorkild Kristensen](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-19-1000x600.png)
Hvis du ikke har tømt hele bankkontoen på sommerferie og drinks, så bare rolig.
Der er flere måder, pengene kan få ben at gå på, hvis du også er på udkig efter en ny bolig.
Du kan selvfølgelig finde boliger i alle prisklasser, meeen det er jo sjovest at drømme og tage et kig på dem, der kræver en ekstra tyk bankbog.
Og der er rig mulighed for at drømme, da der lige nu er fem boliger til salg i Aalborg, der er prissat til mere end 10 mio. kr.
Se dem alle sammen her:
Østre Havnegade 36B, 9. th: 10.695.000 kr.
Vi starter med listens femte dyreste bolig på Østre Havnegade 36B.
Det kan godt være, boligen ikke topper listen på pris, men det gør den, hvis man kigger på udsigten.
Der er ikke tale om en kæmpe villa, men i stedet en ret så lækker 4-værelses ejerlejlighed på 174 kvadratmeter opført i 2020.
Til gengæld får du liebhaveri fra øverste skuffe med udsigt over Limfjorden fra første parket på den luksuriøse terrasse.
![Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-8-1024x682.png)
![Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-9-1024x682.png)
![Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-10-1024x682.png)
Boligen ligger ved Østre Havn tæt ved Musikkens Hus med kort gåafstand til centrum.
Hvis du er interesseret, skal du blot lige overbevise din bankmand om, at du skal købe bolig for 10.695.000 kr.
Det er HANSEN & THOFT, der har boligen til salg, og du kan se flere billeder her
Nørholmsvej 136: 10.800.000 kr.
Næste bolig er den fjerde dyreste bolig. Her har vi at gøre med en liebhaverbolig i naturskønne omgivelser tæt på Limfjorden og med kort afstand til Hasseris.
På den adresse finder man en 790 kvm ejendom fra 2017, som råder over 4 værelser – et med walk-in og et med adgang til et af husets to badeværelser.
Ejendommen ligger utrolig naturskønt og med god afstand til naboerne.
![Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-11-1024x683.png)
![Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-12-1024x683.png)
![Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-13-1024x683.png)
Det er Nybolig, der har den storslåede villa i fantastiske omgivelser til salg.
Hvis du har interesse – og 10.800.000 kr. at spendere – kan du læse og se meget mere af den prægtige ejendom her.
Gammel Havn 7, 4: 10.995.000 kr.
På Gammel Havn 7 i hjertet af Aalborg ligger noget af en perle.
Her finder du nemlig listens tredje dyreste bolig, som er en stor penthouse med fantastisk udsigt med egen lukket garage i stueplan med plads til intet mindre end 4 biler.
“Er du på jagt efter noget ekstraordinært i Aalborg,? Ja faktisk i hele Nordjylland? Så skal du helt klart kaste et blik på dette exceptionelle penthouse. Forestil dig at eje en bolig samt stort tagterrasse på imponerende 201 m2, hvor ren luksus møder dig på hver kvadratmeter,” skriver Thorkild Kristensen
Som prikken over i’et får du også en rummelig altan på 26 m2, der åbner sig direkte fra stuen.
![Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-16-1024x683.png)
![Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-15-1024x576.png)
Hvis du er interesseret, skal du blot lige overbevise din bankmand om, at du skal købe bolig for 10.995.000 kr.
Thorkild Kristensen har boligen til salg, og du kan se flere billeder her.
Nordvestvej 20: 12.900.000 kr.
Listens anden dyreste bolig er en totalmoderniseret pragtvilla i (surprise) Hasseris.
Her finder du en 330 kvm stor bolig med 170 kvm kælder.
Boligen har store herskabelige stuer, badeværelser på alle etager, intet mindre end seks børneværelser og et stort multirum i kælderen.
“Da sælger overtog huset i 2011, gik de i gang med en omfattende renovering, hvor alt er blevet endevendt og sat i stand med kyndig hjælp fra en arkitekt, der har studeret de oprindelige tegninger fra etableringsåret i 1900. Sælger har haft et ønske om at bringe huset tilbage til de oprindelige tanker om rumfordelingen og den herskabelige stil,” skriver Thorkild Kristensen.
![Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-17-1024x683.png)
![Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-18-1024x683.png)
Hvis det er noget for dig, er det dog lige værd at notere, at boligen står til knap 13 mio. kr.
Det er Thorkild Kristensen, der sælger boligen, og du kan læse mere her.
Mester Eriks Vej 30: 13.500.000 kr.
Sidst, men ikke mindst har vi denne adresse, der er den dyreste bolig til salg i Aalborg lige nu.
Boligen på Mester Eriks Vej 30 ligger på en 975 kvadratmeter stor grund i Aalborg.
“Den søde tilværelse, i områdets største villa, venter på Mester Eriks Vej 30, hvor en eksklusiv udsigtsvilla byder sig med oceaner af plads, en gennemført indretning, hvor der er tænkt på hver en detaljer samt en udsøgt udsigt over Limfjorden,” skriver Thorkild Kristensen.
Villaen er bygget i 1973 og fordeler sine 251 kvadratmeter på 6 værelser. Lige nu har villaen kun været til salg i 44 dage.
![Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-19-1024x683.png)
![Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-21-1024x683.png)
![Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-20-1024x683.png)
Det er Thorkild Kristensen, der kan bryste sig af at have Aalborgs dyreste bolig til salg.
Læs og se mere om Mester Eriks Vej 30 her.
![Har du 13.500.000 kr?: Her er Aalborgs fem dyreste boliger til salg](https://migogaalborg.dk/wp-content/uploads/2024/07/Nibe-llimage-s118x95.jpg)