Udsigt til Fjorden og fire altaner: Her er Aalborgs dyreste lejlighed

Gennem længere tid har der været prisfest på ejerlejlighedsmarkedet i landets største byer med rigtig meget fart på handlerne og gæstelister, der kræver et velvoksent boligbudget.
Men selvom prisniveauet er det højeste i mange år – går handlerne af de helt dyre lejligheder i Danmarks største byer noget mere sløvt end sidste år.
I 2019 blev der således solgt 29 ejerlejligheder til over 15 millioner kroner – mens der hidtil i år blot er handlet syv tilsvarende.
Det skriver boligvisningssiden Boliga.dk.
De har kigget på, hvilke lejligheder som lige nu er dyrest til salg i Danmarks største byer. Det kan du se herunder.
Læs også: Tre retter for 225 kr.: 13 restauranter er med i Aalborgs største restaurant-festival

Aalborg
Der er ikke blot en, men fire altaner i Aalborgs dyreste lejlighed, som ligger på Østerågade ved vandet.
Fra beliggenheden øverst i bygningen fra 1924 er der udsigt til Limfjorden fra de 181 kvadratmeter bolig – alt sammen til salg for 7.995.000 kroner.
Det er Thorkild Kristensen, der har lejligheden til salg, og de beskriver den således:
Lejlighedens hjerte består af et stort rum på mere end 80 m². Det er her du samler gæster og familie til spisning omkring langbordet.
Det store moderne køkken giver lyst til at hygge omkring madlavning, og der er masser af skabe kombineret med eksklusive detaljer. Bl.a. 3 x ovne, integreret kaffemaskine, Cooker og indbygget “kaffebar”.
Overalt er oplever du udsigten til Limfjorden eller byens puls med Toldbodpladsen og vandet lige uden for døren. Du kan også nyde solen og udsigten hele 4 forskellige altaner/terrasser.
Du er er helt privat i det store master-soveværelse, hvor der er indgang walk-in garderobe og adgang til eksklusivt bademiljø.
Det er ikke mange lejligheder, som kan prale af fire gode altaner og en udsigt over fjorden og Toldbod Plads alle jeres gæster helt sikkert vil komplimentere.
Udsigt og beliggende lige ud til Honnørkajen, hvor krydstogtskibene og mange andre flotte skibe ligger til.
Se lejligheden her


København
Hovedstadens dyreste lejlighed ligger på Strandgade med udsigt til Nyhavn på den anden side af havneløbet. Hjemmet spreder sig over to etager og 207 kvadratmeter øverst i en arkitekttegnet havnebygning fra 2014.
Hvis det er dig, der skal overtage den eksklusive adresse, skal du kunne finde 28,5 millioner kroner, som udbudsprisen lyder på.
Se lejligheden her

Århus
På havnen i Aarhus er det ene nybyggeri efter det andet strøget op – og i et af dem; Bjarke Ingels’ AARhus på Irma Pedersens Gade, ligger den dyreste lejlighed i Smilets By.
På 10. sal med udsigt til bugten og byen kan du nemlig købe en 195 kvadratmeter stor ejerlejlighed med tagterrasse for 13,5 millioner kroner.
Se lejligheden her
Odense
8.260.000 kroner skal der til for at købe den dyreste lejlighed til salg lige nu i Odense. Ejerlejligheden ligger på 8. og 9. sal i en bygning fra 2009 i Promenadebyen med udsigt til kanalen og midtbyen.
Ifølge Boliga.dk spreder lejligheden over 186 kvadratmeter og fem værelser.
Se lejligheden her
Esbjerg
I landets femte største by Esbjerg er den dyreste lejlighed en 218 kvadratmeter stor bolig på Østergade.
Hjemmet, som er totalrenoveret, har et stort, åbent køkken-alrum og ligger i en ejendom fra slutningen af 1800-tallet ikke langt fra torvet i byen.
Ifølge Boliga.dk er ejerlejligheden til salg for 4.975.000 kroner.
Se lejligheden her
