Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Stort ejendomsselskab indtager Aalborg: Her skal bygges 130 nye boliger

Af Michael Qureshi
default
default

Der bygges og bygges rundt omkring i Aalborg, men der er ingen planer om at bremse op.

Således har Aalborg Kommune solgt to store byggefelter til det københavnske ejendomsselskab Casa Nord på i alt 28.820 kvadratmeter i Sofiendal Enge Syd i Aalborg.

Byggefelterne skal med tiden danne rammen om i alt 130 boliger, som er godkendt i lokalplanen for området.

Det er selskabets første projekt i Nordjylland, og det viser endnu engang, at Aalborg er ekstrem attraktiv for større spillere på ejendomsmarkedet.

“Vores fokus er især på udviklingsområder i byer af en vis volumen, og her passer Sofiendal Enge Syd rigtig godt til os.

Aalborg har en god størrelse med et godt grundlag for fremtidigt salg og udlejning af boligerne, og byggefelterne er attraktivt placeret tæt på Hasseris, som jo er et populært område i Aalborg,” siger direktør i Casa Nord, Torben Røsler.

Alt er på plads

At sælgeren af byggefelterne er en kommune, har også stor betydning for ejendomsselskabet, forklarer han;

“Som investor er det forbundet med stor tryghed at købe byggegrunde af en kommune.

Som regel er der allerede plangrundlag for kommunale byggegrunde i form af lokalplaner, og det er også tilfældet for Sofiendal Enge Syd.

Det er en fordel, at mange forhold er afklaret på forhånd, så man som køber ved, hvad man går ind til.

Vi har generelt gode erfaringer med at byde ind på offentlige udbud og er derfor også rigtig glade for, at vi har vundet dette i Aalborg,” forklarer Torben Røsler.

Flere boliger til voksende befolkning

Casa Nord har eksisteret siden 2004 og står bag en række udviklingsprojekter til private, detailhandel og erhverv.

Ejendomsselskabet har en målsætning om at opføre 100-150 boliger om året og har blandt andet udviklet boligområder med både lejligheder og rækkehuse i hovedstadsområdet og på Sjælland og har ligeledes igangværende projekter flere steder i Jylland.

Salget af byggefelterne til Casa Nord glæder Aalborg Kommune, som dermed kan se frem til flere boliger til den voksende befolkning.

I 2020 var befolkningstilvæksten dobbelt så stor som forventet af Danmarks Statistik, og i de kommende 10 år bliver der især brug for boliger til børnefamilier, singler og seniorer.

De kommende boliger på de netop solgte byggefelter i Sofiendal Enge Syd er blandt andet tiltænkt disse målgrupper, forklarer direktør for By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune, Anders Fokdal:

“Sofiendal Enge er med sin naturskønne og alligevel bynære placering helt oplagt for både børnefamilier, singler og seniorer.

Dannelsen af området synes vi også er lykkedes godt ved at kombinere private investeringer i boliger med kommunal investering i daginstitution og en klimapark med blandt andet regnvandssøer, stier, beplantning og rekreative områder, som alt sammen bidrager til at skabe et attraktivt boligområde,” siger han.

En helt ny bydel på i alt 1000 nye boliger

Investeringen i klimasikring er fremtidssikret og medfinansieret af Aalborg Forsyning.

Salget cementerer dermed Sofiendal Enge som en reel ny bydel i Aalborg, der på sigt kommer til at rumme i alt 1.000 boliger, og der er godt gang i både salg og udlejning af de nuværende boliger.

Casa Nord overtager officielt byggefelterne den 1. oktober 2021, men har allerede inviteret udvalgte arkitektfirmaer til at udarbejde ideforslag i et såkaldt parallelopdrag.

Dermed er forventningen, at der efter sommerferien er truffet beslutning om det bedste ideforslag til det videre arbejde med udformning af projektet.

“Vi vil fokusere på lokale arkitekter, som kender området godt, og som forhåbentlig har masser af gode idéer til spændende og brugbare boliger.

Når selve byggeriet går i gang, håber vi på at kunne entrere med lokale entreprenører, som vi kan føle os trygge ved, forklarer Torben Røsler.

Det er planen, at byggeriet kan starte op i foråret 2022, og med en forventet opførelsestid på omkring 15 måneder kan de 130 boliger stå færdige til indflytning i sensommeren 2023.

Boligerne bliver en blanding af ejerboliger og lejeboliger.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien