Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt samarbejde: Her åbner kæmpe genbrugsbutik i Aalborg

Genbrugsbutik-2-1024x683

Elsker du genbrugsbutikker?

Så har vi godt nyt.

Mulighederne for at finde gode genbrugseffekter i Aalborg bliver endnu bedre, når affaldsselskabet Nordværk i samarbejde med Aalborg Kommune åbner en helt ny genbrugsbutik på 374 kvadratmeter på Lundeborgvej 21 i Aalborg Øst i løbet af efteråret.

Varerne i genbrugsbutikken kommer fra kommunens genbrugspladser. Her afleveres der hver dag store mængder brugt isenkram, legetøj, tøj og meget andet genbrugsguld, der fremover vil blive sat til salg i butikken.

“I Nordværk arbejder vi hele tiden på at give så meget genbrug som muligt et nyt liv. Det har igennem længere tid været et fælles ønske at etablere en ny genbrugsbutik i samarbejde med Aalborg Kommune.

Det er derfor med stor glæde, at vi i løbet af efteråret kan slå dørene op til butikken på Lundeborgvej, som også skal gøre det endnu lettere for borgerne at tænke genbrug ind i hverdagen,” lyder det fra divisionschef for Nordværks Division for Genbrug, Julie Ebak.

“Med genbrugsbutikken bliver det muligt at give endnu flere genbrugseffekter nyt liv – det er et konkret eksempel på, hvordan visionerne om cirkulær økonomi og direkte genbrug bliver håndgribelige og til virkelighed i hverdagen,” siger Jan Nymark Rose Thaysen, rådmand i Klima, Kultur og Sundhed i Aalborg Kommune.

Nyt samarbejde: Her åbner kæmpe genbrugsbutik i Aalborg

Almennyttige organisationer er fortsat førstevælger

I dag har alle almennyttige organisationer i Aalborg Kommune mulighed for at hente genbrugseffekter fra genbrugspladserne i kommunen. Den praksis bliver der ikke ændret på med åbningen af den nye genbrugsbutik.

“De almennyttige organisationer, som Røde Kors Genbrug, Danmission Genbrug m.fl., vil fortsat være førstevælger til det genbrug, der afleveres på genbrugspladserne. De genbrugseffekter, som de almennyttige organisationer ikke tager med sig, bliver solgt i genbrugsbutikken,” fortæller Trine Søndergaard fra Aalborg Kommune og suppleres af Julie Ebak fra Nordværk:

“Nordværks genbrugsbutik skal ikke være en konkurrent til de eksisterende genbrugsbutikker, men et supplement. Hovedformålet med butikken er at få mest muligt af det genbrug, vi modtager på vores genbrugspladser, ud at leve igen.”

Mere end en almindelig genbrugsbutik

Den nye genbrugsbutik i Aalborg Øst bliver en del af Nordjyllands Ressourcepark, som skal etableres i de kommende år.

Genbrugsbutikken skal være mere end en almindelig genbrugsbutik, for der kommer også til at foregå en række aktiviteter i genbrugsbutikken. Det kan være formidlingsopgaver – f.eks. at give borgerne et indblik i genbrugseffekternes rejse – og genbrugsbutikken kan også benyttes som samlingssted for borgere, samarbejdspartnere og almennyttige foreninger.

I butikken vil man også få mulighed for at følge med i frem-driften i arbejdet med den nye genbrugsplads, der også etableres som en del af ressource-parken.

Nordjyllands Ressourcepark

  • Nordværk vil etablere en ressourcepark på 45.000 kvadratmeter ved affaldsselskabets nuværende bygninger i Aalborg Øst.
  • Med ressourceparken bliver der sat yderligere fokus på genbrug og mere bæredyg-tige løsninger.
  • Arealet skal blandt andet rumme en stor, fremtidssikret genbrugsplads og en genbrugsbutik.
  • Der etableres et moderne logistik- og driftscenter til Nordværks renovationsbiler og andre køretøjer.
  • Der skal bygges en ny administrationsbygning til Nordværks medarbejdere.
  • Nordværk vil styrke sine formidlingsaktiviteter med blandt andet fysiske rundvisninger og arrangementer med fokus på genbrug.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.