Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Klar til foråret: Hent gratis blomster til dine bede i park

Af Nathalia Hentze Nielsen

Vi nærmer os gradvist foråret, og har du bare lidt grønne fingre, skal der til at plantes nye blomster og bede.

Er du allerede begyndt at planlægge, hvordan din have skal blomstre op, kan du jo overveje at tage Aalborg Kommune op på deres gode tilbud om gratis blomster.

Byer og Natur afdelingen af kommunen skal nemlig omlægge staudebedene i Sohngårdsholmsparken, og derfor skal de af med nogle af de nuværende beplantninger.

I denne forbindelse opfordrer de byens borgere til at komme forbi parken og hente, hvad du kan bruge af høstanemoner, alium og lammeører. De kan hentes frem til den 14. februar.

Kommunen understreger, at bedene skal hentes på fod; det er ikke tilladt at medbringe køretøj og trailer, da man ikke må sprede jord på stierne.

Fredet for at sikre leg og fri udfoldelse

Sohngårdsholmsparken og Den Gamle Golfbane er senest blevet fredet af Aalborg Kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

Fredningen betyder, at parkerne kan benyttes af borgerne som hidtil, men nye anvendelsesmuligheder er begrænset til natur- og parkformål.

Fokus er på at bevare Sohngårdsholmparken og udvikle naturindholdet på Den Gamle Golfbane, der allerede har et rigt naturindhold, som over tid kan udvikle sig meget mere. Stadsgartner Kirsten Lund Andersen fortæller:

“Vi har en enorm efterspørgsel på arealer til leg, bevægelse og fri udfoldelse – vi glæder os over at fremsynede politikere vil give borgerne den faste ramme, hvor der er plads til dette.”