Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Black Week hos Henrik Ørsnes: Spar 20 % på hele butikken

Af Stine Kjølby Christensen

I 48 år har aalborgenserne vidst, hvor de skulle henvende sig, når de havde brug for en lokal leverandør af smukke ure og smykker.

Henrik Ørsnes har siden 1975 været at finde på Boulevarden, og siden har butikken udvidet flere gange. Henrik Ørsnes har i dag fem fysiske butikker i hhv. Aalborg, Hjørring og Aarhus.

Butikken på Boulevarden har dog stadig en central plads i både byen og i aalborgensernes hjerter, og det er der flere grunde til.

“Vi har nogle fantastiske ansatte her på Boulevarden, der har været her i mange år, og som alle er brancheuddannede inden for deres felt. Det giver os mulighed for at levere et højt serviceniveau, man ikke får mange andre steder,” siger Bo Ørsnes.

Mange års erfaring – i samme butik

Har du været trofast kunde i Ørsnes i årevis, så er der sandsynligvis også mange velkendte ansigter, når du træder ind i butikken. Blandt andre Hanne, der har været på Boulevarden i intet mindre end 25 år.

“Vi har rigtig mange ansatte, der har været her i mange år, hvilket vi er utrolig glade for.

Det skaber en tryghed for vores kunder, at det er nogen, der altid har deres gang herinde i Aalborg og giver os endnu bedre forudsætninger for at levere den personlige service, som vi er kendt for,” forklarer Bo Ørsnes.

Black Week hos Henrik Ørsnes: Spar 20 % på hele butikken

Få personlig service af Ørsnes’ guldsmede

De ansatte er som sagt specialiserede i alle de produkter og services, som Henrik Ørsnes tilbyder sine kunder. Men har man endnu mere specifikke ønsker og spørgsmål til sine smykker, så kan man to gange om ugen møde Ørsnes’ guldsmede, der tryller med både værktøj og design i kælderen.

“Nogle kunder har et behov for at snakke personligt med dem, der skal lave deres smykker – og det tilbyder vi selvfølgelig også.

Det er generelt en stor styrke for os, at vi kan samarbejde på tværs og dermed også sikre, at ligegyldigt hvem man bliver ekspederet af, så føler man sig i gode hænder,” siger Bo.

Black Week hos Henrik Ørsnes: Spar 20 % på hele butikkenBlack Week hos Henrik Ørsnes: Spar 20 % på hele butikken

Masser af kendte brands

Med god service kommer man langt – og med gode produkter kommer man endnu længere.

Hos Henrik Ørsnes råder man over et stort og bredt udvalg, og hylderne bugner ligefrem af glimtende diamanter og anerkendte brands – og butikken er da også eneforhandler på en lang række af dem.

Senest er Julie Sandlau blevet tilføjet til familien med en shop-in-shop, og derudover finder du blandt andre Georg Jensen, Ole Lynggaard, ByBiehl, Izabel Camille & Daniel Wellington. 

Black Week hos Henrik Ørsnes: Spar 20 % på hele butikkenBlack Week hos Henrik Ørsnes: Spar 20 % på hele butikken

Hos Henrik Ørsnes har man naturligvis også været mærket af corona-situationen, men man oplever heldigvis også, at lysten til at forkæle både sig selv eller andre næsten kun er blevet større.

“Folk har jo ikke kunne komme ud at rejse i år, så i stedet prioriterer flere at købe pæne smykker eller gaver. Den du holder af, kan jo sagtens blive forkælet – uanset kriser,” siger Bo Ørsnes.

Black Friday i nyt format

Én ting, som corona (også) skaber konsekvenser for i år, er detailhandlens nok største salgsdag: Black Friday.

I år må køtilbuddene stille sig i kø til 2021, og i stedet har butikkerne været tvunget til at tænke i alternativer. Hos Henrik Ørsnes bliver det med konceptet Black Week.

“I stedet for én dag, hvor alle samler sig inde i byen, har vi i stedet besluttet at strække det udover hele ugen, hvor vi kører med 20 % rabat på hele butikken,” siger Bo og fortsætter:

“Formålet er, at vi gerne vil give mere plads og tid til kunderne her i corona-tiden, så alle får glæde af det, i stedet for at samle sig i butikkerne på én dag.”

Hvis man ikke har mulighed for at besøge de dygtige folk på Boulevarden – eller bare ikke har lyst til en fysisk shoppetur – så giver koden “guld20” også 20 % rabat på hjemmesiden.

Du finder Henrik Ørsnes på Boulevarden 6 samt i Aalborg Storcenter.

Del artikel