Helt vildt: Så mange festede med Christopher i går

Var man på Aalborg Havnefront i går – eller så med på de sociale medier hjemmefra – så er det vist ganske tydeligt, at mange greb tilbuddet om at opleve Christopher live i går.
Koncerten, der afholdes i forbindelse med Aalborg Regatta, var da også fuldstændig gratis at se.
Det samme gjorde sig gældende med Tobias Rahim-koncerten i forbindelse med Tall Ships Races, hvor man estimerede, at 50.000 mennesker var mødt op.
Vildt mange publikummer
Nordjyllands Politi har også et estimat på, hvor mange, der var med til koncerten i går. Og ifølge dem, var det en anelse færre end til hr. Rahim.
“Vi har ikke helt samme setup til overvåge folkemassen til Regatta, men politiet på pladsen sagde til vores fotograf, at der var mindst 30.000 mennesker,” fortæller Keld Rud fra Aalborg Events.


Folk stod langs hele kajen, og der var sågar folk helt nede ved havnebadet, der nød musikken og festen.
Igen i dag er der fuld gang til Aalborg Regatta – og så for sidste gang i år.
Du finder hele dagens program lige her.