Helt vanvittigt: Stine Rex slår vild europarekord – igen
Stine Rex er godt i gang med at forsøge at slå verdensrekorden i løb i seks døgn.
Men selvom der er et godt stykke derhen endnu – hele 397 km tilbage – så har hun i dag slået sin egen rekord fra hendes sidste års rekordforsøg.
Her er der altså tale om europarekorden for løb i tre døgn. Hun har tilbagelagt intet mindre end 506 km på tre døgn.
Selvom 506 km lyder som en helt vanvittig bedrift i sig selv, så er ultraløberen langt fra færdig. Ja, hun har faktisk tre døgn tilbage endnu, hvis hun skal slå endnu en rekord.
Fra mandag 26. august til 1. september vil Stine Rex forsøge at løbe 902 kilometer og dermed slå verdensrekorden for kvinder.
Det foregår rundt om søen i Aabybro, hvor hun i seks døgn skal løbe, hvor det store rekord event samler penge ind til SMILfonden, som støtter børn med alvorlige og kroniske sygdom.
Du kan følge med live lige her