Helt unik aften i vente: Her serveres mad og cocktails i særklasse

Aalborg har de seneste mange år udviklet sig gevaldigt på cocktail-fronten.
Især Helmuth Bar & Kitchen har haft førertrøjen i mange år, hvor de også flere gange har vundet AALBORG AWARDS i kategorien “Bedste Cocktails”.
Nu har Nordjysk Madfestival placeret en spændende og indbydende aften på den anden side af sommerferien på Helmuth.
De kalder den for Spirit Makers Dinner, og her serveres både mad og særlige cocktails til den store guldmedalje.
Den finder sted fredag d. 25. august 2023.
Det her er aftenen for dem, der virkelig sætter pris på god spiritus og kunsten at lave en god cocktail.
Det bliver samtidig en aften, hvor Helmuth har premiere på den helt nye menu, der kan opleves til efteråret på det populære spisested.
Fire serveringer og fem cocktails
Der bydes på fire serveringer og fem særligt udviklede cocktails, hvortil gæsterne vil opleve fortællinger og historien om oprindelsen af spiritussen, hvordan det er at koble spiritus til mad samt at kreere den perfekte cocktail til sådan en menu.
Mads Schytte er forfatter, madblogger og whiskyekspert.
Han har sammen med den nordjyske spiritusproducent Anders Bilgram defineret hvordan spiritus fra Nordisk Brænderi kan kobles til mad og sæsonens råvarer.
Mathias Walther, indehaver af Helmuth, har sammensat 5 cocktails til aftenen, hvorfra maden skulle defineres
Her har Mads Schytte sammen med Helmuth udviklet en menu med udgangspunkt i de vigtige elementer fra den enkelte cocktail.
Der er et begrænset antal pladser, og der er allerede stor interesse for arrangementet, som er i forbindelse med Nordjyllands største madfestival.
Prisen er 995 kr. per person, hvor du er helt sikker på at blive forkælet til den store guldmedalje.
11 fede dage med Nordjysk Madfestival
Nordjysk Madfestival har dog en masse andre spændende arrangementer i hele perioden fra 24. august til 3. september.
Du skal dog ikke vente for længe med at booke, da billetter pt bliver revet væk.
11 dage fyldt med alt det bedste fra det nordjyske spisekammer.
Der bliver noget for enhver smag. Både de nysgerrige, der elsker al slags mad – og så de højt engagerede foodies, som hungrer efter den næste gourmetoplevelse.
I år kan nordjyderne f.eks. komme til en såkaldt “All Star”-middag hos flere af byens toprestauranter. Her præsenterer de deres mest populære retter gennem tiden – til en pris på blot 495 kr.
All Star Middagen kan nydes hos Applaus, Nam, Tabu og La Locanda.
Der er allerede mange bookinger til de populære restauranter, så du skal nok ikke vente for længe, hvis du vil sikre dig en plads.
Du finder billetter lige her.
Herunder har vi udvalgt flere sjove og spændende events i forbindelse med Nordjysk Madfestival, der primært afholdes i Aalborg.

Middag på fjorden
Skal det være endnu mere specielt, så kan du tilmelde dig arrangementet “Middag på Boardet”, der afvikles med Nordjydsk Windsurfing Klub.
Du kan få serveret Tapas midt på SUP-boardet og nyde maden i fred og ro på vandet. En helt unik oplevelse. Det er også muligt at prøve SUP først, og derefter indtage tapas på kajkanten.
Lav den perfekte kop kaffe
Vil du mestre kunsten at lave den perfekte espresso med lækkert steamet mælk?
Nu kan både begyndere og erfarne deltage på et særligt baristakursus, som i år har fået et helt nyt twist.
I år vil man nemlig også arbejde med kolde espressodrikke og -drinks.
Det er lokale Bentax, der afholder de her særlige Barista-kurser, og alle kan være med. Du skal bare elske kaffe.
Billetterne koster 300 kr.

Farverig fredagsbar på Ulla T
Fredagsbar på Ulla T i Vestbyen kan altid noget.
Under Nordjysk Madfestival kommer der er en helt særlig fredagsbar med et Karnevalstema.
Det er gode nyheder til dig, som elsker kulørte drinks, sambarytmer, kolde øl og festlige fredage.
Jeanetts farverige fredagsbar er nemlig igen at finde på madfestivalens program.
Jeanett Kaare fra Weltklasse står, traditionen tro, klar med årets festligste og hyggeligste fredagsbar på Café Ulla Terkelsen London.
Og det er selvfølgelig til ære for byens store og stolte tradition for at holde nordens største fest.
Man kan komme præcis som man vil. Udklædt eller i “civil”. Bare man har det gode humør med.
Der serveres to cocktails og en eftermiddagssnack for 195 kr.
Vinsmagning på Aalborg Kloster
Denne helt unikke oplevelse er for vinelskeren med Rene Langdahl som vært.
Nordjysk Madfestival har fået enestående adgang til Aalborg Kloster som stedet for afholdelse af en kommenteret smagning, som efterhånden vanskeligt kan lade sig gøre mere.
Clos de Vougeot i Bourgogne er den store muromkransede Grand Cru med mange forskellige ejere, som blev grundlagt af cisterciensermunkene i 1200-tallet.
Der skal smages mere end ti forskellige aftapperes versioner fra marken som drikkes af Salto Bourgogne glas. Bourgogneentusiasternes mundvand løber allerede når vi nævner i flæng Grivot, Drouhin-Laroze, Château de la Tour, Michel Gros, Louis Jadot, Faiveley og Meo-Camuzet.
René Langdahl fortæller om markens historie, om cisterciensernes udbredelse i Europa og endda i Aalborg og kommenterer de enkelte vinbønders fortolkninger.
Den samlede pris for denne oplevelse er 2.500 kr.
Også for børn
Synes du også, at familiens yngste skal have et kig ind i madfestivalen, så er gode råd ikke dyre.
Nordjysk Madfestival arrangerer – i samarbejde med Egholm Folkefarm – en særlig børnefest på Egholm.
Her vil gode naboer skabe rammerne for nærværende og inspirerende økologiske oplevelser med udgangspunkt i mad.
Arrangementet henvender sig til børn i alderen 3-10 år, som her får mulighed for at komme med bondemanden en tur i marken, hvor han vil snakke om orme, gode planter, havregryn og meget mere.
Læs mere og køb billet her.
Skynd dig at sikre din billet
Som I måske kan fornemme, bugner Nordjysk Madfestival af gastronomiske oplevelser i hele Nordjylland.
Derfor synes vi selvfølgelig, at I skal få ryddet kalenderen i de 11 dage, hvor festivalen varer – og sørge for at booke billetter i god tid, da mange arrangementer ofte er udsolgt meget hurtigt.
Du kan se alle arrangementerne, og læse mere, lige her.