Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt ude i skoven: SushiMania har succes med deres festival-butik

Af Stine Kjølby Christensen

Imens musikken buldrer døgnet rundt på årets Nibe Festival, og de fleste af os lever i den såkaldte festivalsboble, så er det heldigvis ret nemt at finde steder, hvor man med ét føler sig lidt mere hjemme.

For andet år i træk er SushiMania at finde i Skalskoven, og der er som altid rift om de lækre boxe!

Frisk fisk i skoven

Det er en taknemmelig driftschef, som vi møder under trætoppene på årets første festivaldag. Nathalie Kühl, som også er medindehaver, er mere end glad for at kunne være med igen i år.

”Vi var ovenud lykkelige, da Nibe Festival spurgte om vi ville være med. Vores koncept er jo, at sushi er for alle og lige nøjagtigt Nibe Festival, som går så meget op i fællesskab og sammenhold, passer perfekt ind i dét,” forklarer Nathalie.

Helt ude i skoven: SushiMania har succes med deres festival-butik

Helt ude i skoven: SushiMania har succes med deres festival-butik

Selvom udvalget på festivaler ofte kredser om det hurtige og nemme mad, så går SushiMania som sædvanligt ikke på kompromis med kvaliteten.

”Vi leverer boxe hertil ca. hver anden time, så sushien altid er frisk. Det er nemlig også en vigtig del af vores koncept, så der bliver kørt nogle kilometer hver dag mellem Aalborg og Nibe for at kunne leve op til dét.” siger Nathalie.

Et sundere alternativ

Det er også Nathalies opfattelse, at der har været efterspørgsel på sundere alternativer fra festivalgæsterne, som måske i længden kan få nok af den klassiske og tunge festivalmad.

”Det bliver jo mere og mere almindeligt, at gå op i hvad man spiser. Selv om sidste år gik over al forventning, så sælger vi faktisk endnu bedre her på førstedagen end på førstedagen sidste år. Så det håber vi, fortsætter i de kommende dage.” fortæller Nathalie og tilføjer:

”Vi har også erfaring med, at sushi er utroligt populært tømmermændsmad, så vi kommer helt sikkert til at have nogle travle formiddage!”

Helt ude i skoven: SushiMania har succes med deres festival-butik

Meget tilfreds med samarbejdet

På trods af de travle timer og de få kvadratmeter, så er holdet bag SushiMania slet ikke i tvivl om, at de gerne vender tilbage.

”Vi er utroligt glade for samarbejdet med Nibe Festival, og  jeg må sige, at de er ekstraordinært dygtige hernede. Vi er meget tilfredse, og jeg håber, at vi får lov at være med igen næste år – og selvfølgelig alle andre år så længe, at Nibe Festival eksisterer!” afslutter Nathalie med et stort smil.

Du kan finde SushiManias stand på vejen mod Stor Scene. Her kan du vælge en take-away box med hhv. 10 stykker (80 kr.) eller 18 stykker (130 kr.). Der er, foruden en blandet box, også mulighed for at vælge en vegetarisk.

Del artikel

Andre læser også