Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det skal opleves: Prøv helt særlige restaurant-oplevelser i Aalborg

Af Michael Qureshi

Nordjysk Madfestival fylder Aalborg og mange andre steder i det nordjyske med særlige restaurant-oplevelser lige efter sommerferien.

Det kommer til at foregå i perioden 25. august til 4. september 2022.

11 dage fyldt med alt det bedste fra det nordjyske spisekammer og med over 70 events med mad og drikke som omdrejningspunkt.

Du kan dykke ned i programmet her.

En af de helt specielle oplevelser under festivalen finder sted centralt i Aalborg.

Nordjysk Madfestival og Duus Vinkjælder inviterer nemlig til Middag i Mørket lørdag den 27. august i den hyggelige og historiske kælder.

Ja, du læste rigtigt. Der er fuldstændig mørkt, men du sidder og nyder mad og vin med alle andre sanser end synssansen.

Den perfekte date, hvis du er træt af at kigge på din partner – eller du bare vil have en helt særlig gastronomisk oplevelse.

“Efter introduktion og en velkomstdrink bliver der serveret en lækker 3 retters menu i totalt mørke. Maden er lavet af lokale fødevarer og der er tænkt bæredygtighed i alle led.

Derudover røber vi ikke noget om menuen – det bliver nemlig din opgave at finde ud af undervejs. 

Dine andre sanser får lov til at tager over, når du ikke kan se noget. Næse og ører vokser og du oplever nye sider ved maden, drikkevarerne og den/dem du er sammen med. Det er anderledes og lærerigt at kommunikere i mørket.

Undervejs er der et underholdende indslag i mørket,” skriver Nordjysk Madfestival om selve aftenen. 

Du kan læse mere om den oplevelse lige her

Men det er ikke kun en middag i mørket, som skiller sig ud i programmet hos Nordjysk Madfestival.

Vi har kigget på andre særlige restaurant-oplevelser i perioden.

Det skal opleves: Prøv helt særlige restaurant-oplevelser i Aalborg

Italiensk familiemiddag på La Locanda

Camillo fra Camillos Køkken gæster Carlo på La Locanda, og de inviterer sammen til en hyggelig, overdådig og afslappet italiensk familiemiddag med 4-5 serveringerdejlige vine og masser af snak ved bordene.

Under middagen deler Carlo ud af sine oplevelser og historier fra Italien og mere end 25 år i Aalborgs restaurationsliv. 

Camillo underholder med historier fra den nye kogebog “Camillos fornemmelse for sommer“ og fra “Camillos sommerkøkken“, der huserer i Tversted hele sommeren.

Efter middagen – og før kaffen og de søde sager – går gæsterne med værter en lille tur i Aalborg, får strukket benene og oplever noget helt andet og nyt.

Læs mere her

Det skal opleves: Prøv helt særlige restaurant-oplevelser i Aalborg
Foto. La Locanda

Champagnemiddag på Restaurant Textur

René Langdahl er en af landets største vin- og champagne eksperter.

Lørdag d. 3. september inviterer han til champagnemiddag i samarbejde med Dennis Juhl og populære Textur.

René Langdahl har sammensat champagneprogrammet, som består af 10 forskellige champagner, der smages i sæt af to sat til fem retter fra Dennis Juuls køkken.

Gæsterne kommer igennem skarpe blanc de blancs, cremede blends, muskuløs blanc de noirs og ikke mindst kraftfuld rosé.

Champagnerne er René Langdahls helt personlige favoritter og spænder fra mikroproduktion og enkeltmarker til vintage champagne og prestige cuvéer.

Læs mere her

Af andre spændende restaurant-oplevelser kan nævnes

  • Winemakers Dinner på Gæstgivergaarden
  • Winefight på Skagen Fiskerestaurant
  • Bøger og mad på Ma Petite France
  • Bålmiddag lidt uden for Aalborg

Få et overblik over alle disse særlige middage under Nordjysk Madfestival her

Del artikel

Andre læser også