Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kan du løse Julemysteriet?: Helt nyt julefrokost-koncept indtager Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Glem alt om den traditionelle (kedelige) julefrokost med de samme tørre frikadeller og den uundgåelige æbleskivekarrusel …

I år er Aalborg Kongres & Kultur Center nemlig klar med et helt nyt julefrokost-koncept, der både behager ganen, hjernen og får dig til at sidde på kanten af stolen i løbet af aftenen.

Det har fået navnet Julemysteriet, og det banebrydende koncept finder kun sted i to weekender i november: 17, november, 18. november, 24. november og 25. november.

Er du typen, der ikke kan få nok af Escape Rooms, gåder og film som Mordet i Orientekspressen eller Sherlock Holmes, så vil Julemysteriet helt sikkert være noget for dig.

Nysgerrig? Bliv klogere på konceptet her:

Løs Julmysteriet og

Julemysteriet er en unik (og gådefuld) form for julefrokost, der både giver smil på læben, sætter gang i snakken og vækker din indre detektiv.

Hele aftenen kredser om et mysterium, som du skal være med til at opklare ved hjælp af ledetråde, der både bliver tilsendt inden aftenen begynder og kommer i løbet af hele aftenen.

Selve mysteriet og underholdningen er naturligvis hemmelig.

Kan du løse Julemysteriet?: Helt nyt julefrokost-koncept indtager Aalborg
Arkivfoto AKKC

Men AKKC kan afsløre, at det tager udgangspunkt i Aalborg, og at mysteriet er skræddersyet specielt til julefrokostkonceptet.

“Vi glæder os helt vildt til at åbne dørene til Julemysteriet, og vi er sikre på, at det bliver en utroligt underholdende aften.

Tanken er, at konceptet skal videreføres fra år til år med et nyt mysterium, nyt årti som tema og nye artister, men at selve grundidéen føres videre. Så vi er virkelig spændte på, hvordan publikum tager imod det, fortæller Kristine Ringstrøm Kock, Producer i AKKC.

I år bliver temaet i bedste Gatsby-stil præget af 1920’erne, og selvom dresscode er til fri fortolkning, anbefaler AKKC, at man finder fjerboaen frem, vintage-kjolen eller Peaky Blinders-sættet frem.

Aftenens udsøgte menu er naturligvis inspireret af mysteriet, og du kan glæde dig til at sætte tænderne i alt fra Gåsepigens Lyst til Aalborgstårnets fald. Læs mere om menuen her (Du kan også tilvælge en vegansk menu).

Kan du løse Julemysteriet?: Helt nyt julefrokost-koncept indtager Aalborg
Arkivfoto af julefrokost i AKKC

Men hvad med mysteriet?

Julemysteriet er i særdeles kyndige hænder, da ingen ringere end Peter Andersen alias dragqueenen DQ vil være aftenens vært.

Hun blev for alvor blev kendt, da hun vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2007 med sangen Drama Queen.

DQ vil i løbet af aftenen guide dig gennem aftenens mysterium og vil undervejs hjælpe med at indsamle ledetråde, så det store julemysterium kan blive løst.

Ingen julefrokost uden fest og farver, og i løbet af aftenen vil der være mange underholdende indslag, og når mysteriet er løst, sætter DJ’en gang i dansegulvet, så du har rig mulighed for at svinge både fjerboa, hat og dit medbragte forstørrelsesglas.

Tidsplan for aftenen

18:00 – Ankomst og velkomstdrinks*

18:30 – Dørene til salen aabnes

19:00 – Show og middag

22:30 – Afterparty med DJ

01:00 – Tak for i aften

*Velkomstdrinks (og drikkevarepakker) kan forudbestilles ved billetkøb

Du finder billetinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også