Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt gak: Der skal stadig ringes til Aalborg for at varsle om tog

Af Michael Qureshi

I dag har teknologi overtaget rigtig mange funktioner, når det gælder hele infrastrukturen på transport i Danmark.

I en tid hvor Google netop har præsenteret en robotfunktion, der kan bestille frisørtid for dig, så bør man tro, at teknologien er langt fremme på områder som togtrafikken.

Men ak! Der er stadig nogle punkter her i det nordjyske, hvor man tydeligvis lever i en anden tidslomme.

Udstyres med gammelt signalsystem

Når den nyanlagte jernbane til Aalborg Lufthavn åbner i 2020, skulle det have været med det nye ERTMS-system. Det samme skulle den nyrenoverede strækning mellem Hobro og Aalborg, som også åbner i 2020.

Men ombygningen af togene er forsinket, så der mangler ERTMS-­parate tog til at betjene strækningerne. Derfor skal begge strækninger midlertidigt udstyres med et gammelt signalsystem, som så skal udskiftes i 2024. Samme løsning viste sig sidste år nødvendig på den nye bane København-Ringsted.

Ringer seks gange i timen til Aalborg fra Ellidshøj

Det skriver mediet Ingeniøren som kan fortælle den groteske historie om, at man stadig bruger bemandet vagttelefon for at varsle om tog på vej mod Aalborg.

“Vi havde planlagt en meget mere hyppig betjening af strækningerne i Nordjylland. Men det lader sig først gøre, når vi får ERTMS omkring 2024. Det kan vi kun være kede af,” siger civilingeniør og projektleder hos Region Nordjylland Svend Tøfting til Ingeniøren.

“Signalsystemerne mellem Hobro og Aalborg er landets ældste. I Ellidshøj sidder i dag en mand og ringer ind til Aalborg seks gange i timen for at sige, at der kommer et tog. Det er helt grotesk, men det skal man med det gamle system,” forklarer han.

Del artikel

Andre læser også