Helt enestående: Sensationelt fund dukkede op af mulden i Algade

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Sværdet der blev fundet Foto: Nordjyllands Historiske Museum
Sværdet der blev fundet Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Rørlægger Jannic Vestergaard og maskinfører Henning Nøhr fra entreprenørfirmaet Gunnar Nielsen A/S troede nærmest ikke deres egne øjne, da de tirsdag 5. februar pludselig så en skarp klinge rage op af jorden i Algade midt i Aalborg.

De fik hurtigt tilkaldt en arkæolog fra Nordjyllands Historiske Museum, og han kunne straks fortælle dem, at der her var tale om en regulær sensation.

Sådan skriver Nordjyllands Historiske museum i dag i en pressemeddelelse.

Velbevaret sværd fundet i Algade

Egentlig graver Jannick og Henning kloakker i den vestlige del af Algade, men den formiddag fandt de et helt intakt og velbevaret sværd fra middelalderen – nærmere bestemt 1300-tallet.

Klingen, der stadig er skarp, er dobbeltægget og har en længde på 93 cm, mens hele sværdet er 112 cm langt.

Man kan kun gisne om, hvordan det er havnet i jorden lige der, men det kan for eksempel være sket under et militært angreb på Aalborg eller ved en træfning uden for byens vestlige vold engang i 1300-tallet.

Mere sikkert er det, at våbnet har tilhørt en adelsmand, for det at anskaffe sig et sværd i middelalderen var en yderst bekostelig affære, og kun krigereliten – som dengang bestod af adelen – har haft råd til at bære et sådant våben.

Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har løbende fulgt med i kommunens kloakgravninger i Aalborg midtby og har indtil nu registeret op til tre tidligere middelalderlige forløb af Algade.

”Vi kunne derfor se, at sværdet lå i et affaldslag, som i sin tid er dannet ovenpå den ældste af Algades gamle brolægninger. Fund herfra har hele tiden peget i retning af 1300-årene, så sværdet må være endt i jorden i dette århundrede”, forklarer arkæolog Kenneth Nielsen, som straks gik i gang med at studere sværdet nærmere.

Sværdet er bestemt ikke det eneste, man har fundet under udgravningerne omkring Budolfi Kirke. I december kunne vi således skrive om, at der var fundet 12 skeletter ved Budolfi Kirke og i januar dukkede endnu et skelet op.

Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Et sværd af høj kvalitet

På begge sider af klingen findes der en fordybning, den såkaldte blodrille, som har til formål at gøre den i forvejen meget smalle klinge lettere –  hele våbnet vejer kun godt et kilo.

Sværdet er bevaret med skiveformet knap og lige parérstang med rundt tværsnit, og er generelt af ekstremt høj forarbejdningsmæssig kvalitet.

Der hersker stadig blandt eksperter en vis uenighed om den type sværds brugsperiode, men den kan have været i brug allerede fra 1100-tallet og frem til omring 1400, hvilket vil sige, at sværdet i Algade godt kan have haft adskillige år på bagen, før det endte i jorden.

Det hører til sjældenheder, at et sværd findes i et gadeforløb på denne måde. På grund af sin høje statussymbolværdi er det mere almindeligt at finde sværd i krigergrave, hvor den tidligere bærer har fået sit våben med sig i graven.

Men selv om den middelalderlige St. Peders kirkegård i Aalborg kun har ligget ca. 20 meter syd for det sted, sværdet blev fundet, var der desværre ingen spor efter en grav på stedet.

Måske tabt i kamp

”Måske den besynderlige placering ude på gaden i stedet kan være betinget af begivenheder af en helt anderledes voldelig karakter end en begravelse”, forklarer Kenneth Nielsen.

”Aalborg har i flere tilfælde været udsat for militære angreb i middelalderen, og fra de skriftlige kilder kender vi til to, hvor sværdet måske kan have været med i spillet om magten. Det er stridighederne om kongemagten mellem Kong Valdemar Sejrs sønner i 1250´erne og lidt senere 1289, hvor Marsk Stig Andersen Hvide sammen med den norske konge Erik Præstehader forsøger at indtage byen.”

Selvom sværdet såmænd godt kan have været med ved en af disse begivenheder, synes det dog mere sandsynligt, at det må være blevet tabt engang i 1300-årene.

I store dele af dette århundrede er Danmark pantsat til de holstenske grever, og der hersker derfor borgerkrigslignende tilstande, som ofte har resulteret i magtkampe, hvor ordet er blev ført med stål.

Ved en af disse træfninger her lige udenfor byens vold ved Vesterport, har en bærer af sværdet måske mødt sit endeligt.

På de kampskader, sværdklingen har fået undervejs, kan vi se, at det må det være lykkedes for ham at parere de fjendtlige slag 3-4 gange, inden våbnet til sidst er blevet tabt i det opkørte pløre på det daværende vejforløb.

Undervejs i kampens videre forløb er sværdet simpelthen blevet trådt så meget ned i mudderet, at det ikke er blevet genfundet efter slagets afslutning.

Sådan kunne det være foregået, men museets arkæologer ved det ikke og følger derfor fortsat kloakgravningerne tæt i håbet om, at flere spændende fund fra disse dystre sider af Aalborgs middelalderlige historie kan komme for en dag.

Sværdets videre færd

Nu skal sværdet renses og konserveres, og så håber man i løbet af nogle uger at kunne udstille det på Aalborg Historiske Museum, der ligger i Algade – tæt på det sted, sværdet for mange hundrede år siden blev tabt.

Grand Opening på torsdag: Se de første billeder fra Aalborgs nye Bronuts

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

De er runde, de er bløde – og så er de blandt de virkelig søde.

Vi taler selvfølgelig om donuts; kagens kokain, der i den grad har gjort sit indtog i Danmark … og Aalborg.

Først åbnede Donut Shoppen på Boulevarden, der siden har haft travlt med at mætte de sukker-hungrende aalborgensere. På torsdag er der endnu en donut-fætter klar i byen.

Eller skulle vi sige donut-bror… Der er nemlig tale om selveste Bronuts, der med åbningen i Aalborg kan prale af fire butikker på landsplan.

Ejeren af den hastigt voksende donutkæde Bronuts er foruden Ninos Oraha også den tidligere realitydeltager Türker Alici, der især er kendt for sin medvirken i både Paradise Hotel og Robinson.

Berømmelsen, der fulgte med, har han blandt andet brugt på at bygge et donut-imperium op fra bunden, og det skarpe koncept har i den grad vist sig som et stærkt trækplaster i Aarhus og ikke mindst i København, hvor der dagligt er flere hundrede meter lang kø af folk, der drømmer om at få fingrene i de karakteristiske gule æsker.

… og selvfølgelig dele dem på deres Instagram-profil, hvor hele 74.000 følger med.

“Planen var egentlig at vente med Aalborg, men vi oplevede oftere og oftere, at folk herfra kørte hele vejen til byen for at besøge os. Efterspørgslen var stor, så det er på tide,” fortæller Türker, da vi i dag besøgte den nye donutshop.

View this post on Instagram

Okay okay… Hvad er vi mest til? – 1) Daim med karamel? 2) Oreo med vanille? – Begge varianter findes i alle butikker 🍩❤️ – – ÅBNINGSTIDER – Å𝐁𝐘𝐇Ø𝐉: Mandag-Torsdag: 12-22 Fredag-Søndag: 10-22 𝐒𝐢𝐥𝐤𝐞𝐛𝐨𝐫𝐠𝐯𝐞𝐣 𝟐𝟒𝟕 – 𝐁𝐔𝐒𝐆𝐀𝐃𝐄𝐍: Søndag-Torsdag: 10-19 Fredag-Lørdag: 10-21 𝐅𝐫𝐞𝐝𝐞𝐫𝐢𝐤𝐬𝐠𝐚𝐝𝐞 𝟐𝟓 – 𝐊Ø𝐁𝐄𝐍𝐇𝐀𝐕𝐍: Søndag-Torsdag:10-21 Fredag-Lørdag: 10-23 𝐕𝐞𝐬𝐭𝐞𝐫𝐛𝐫𝐨𝐠𝐚𝐝𝐞 𝟑𝟕 – Udbrining via @waiteer 🚴🏽‍♂️ *𝙂æ𝙡𝙙𝙚𝙧 𝙠𝙪𝙣 𝙞 Å𝙧𝙝𝙪𝙨 𝙗𝙪𝙩𝙞𝙠𝙠𝙚𝙧𝙣𝙚* – 𝐏𝐫𝐢𝐬𝐞𝐫 1 for 25kr 6 for 139kr 12 for 259kr – #foodporn #foodlover #foodblogger #foodstagram #bronutsdk #teambronuts #donut #donuts #donuts🍩 #donutlover #lovedonut #donutshop #food #foodlover #oreodonut #toffifeedonut #snickersdonut #daimdonut #donutcoffee #kinderdonut #buenodonut #maxidonut #marsdonut #twixdonut

A post shared by Bronuts Donuts Denmark Aps (@bronutsdk) on

Åbner i Vestbyen på torsdag

Lokationen bliver i Dannebrogsgade, hvor Art By Me tidligere har haft til huse. Og ifølge Türker og Ninos er Vestbyen det helt perfekte sted at introducere Aalborg for Bronuts.

“Det er meget velovervejet, at vi åbner her. Selvom vores erfaring siger os, at uanset hvor vi ligger, så kommer folk.

Vi er en destinationsforretning, så vi har prioriteret at ligge ud til en trafikeret vej med gode parkeringsmuligheder, hvor folk kører til og fra arbejde.

Sådan er vores butik i København også opbygget, og det fungerer rigtig godt,” siger Türker.

Bronuts åbner på torsdag 16. juli – på Türkers 28 års fødselsdag. Dermed kan aalborgenserne på alle måder forvente en kæmpe festdag.

“Vi ville egentlig gerne have lavet en åbningsreception, men alt vores tid er gået med at gøre butikken klar, så vi åbner egentlig bare dørene – men jeg er slet ikke i tvivl om, at det nok skal blive en fest i sig,” siger Ninos.

Nye donutsvarianter hver uge

Keramikcafé-stemningen (ja, det er et ord) er ikke længere at spore i lokalerne, der i stedet stråler af gult og pink inventar.

Ved indgangen bliver man mødt af et grafisk vægmaleri, hvor Bronuts-banden er repræsenteret i Aalborgs genkendelige gader.

Et par skridt længere inde i den nye butik, møder du donut-montréen, der hver dag frister med hele 24 forskellige slags.

Bronuts kører – som i de andre af deres butikker – en månedsmenu, der suppleres af tre nye varianter hver uge.

Selvom udvalget jævnligt skifter, så er snask-faktoren altid tilstede – uanset om du er til sur, sød eller noget midt i mellem.

Måske netop derfor har Bronuts formået på rekordtid at blive en kæmpe succes. Her imødekommes nemlig enhver donutsmag – eller næsten enhver i hvert fald.

Med succes følger selvfølgelig også udfordringer. Det måtte Bronuts sande, da Politikens anmelder forleden gav dem kun 2 stjerner og efterlod dem med meget få rosende ord.

Det skal dog mere til at slå Bronuts ud, der siden har postet en video, hvor de svarer igen på kritikken.

De lange køer taler vel for sig selv: Folket er vilde med Bronuts.

Uanset hvad, så må vores bedste anbefaling være, at du helt selv beslutter, om Bronuts’ donuts er noget for dig – og det gør du vel bedst ved at aflægge butikken et besøg, når Türker og Ninos slår dørene op på torsdag.

Adressen er Dannebrogsgade 9, og de foreløbige åbningstider lyder på 10-21.

Hvad: Grand Opening af Bronuts
Hvor: Dannebrogsgade 9, 9000 Aalborg
Hvornår: Torsdag d. 16. juli, kl. 10

Vi Elsker Sommer Tour indtager Blokhus i næste uge, hvor du kan glæde dig til at opleve kunstnere som Burhan G, Sanne Salomonsen, Rasmus Bjerg med John Mogensen show, Mick Øgendahl samt stor underholdning til de mindste med Hr. Skæg og MGP stjerner.

Med vores eksklusive MigogAalborg-rabat kan du komme meget billigt afsted. Læs mere her.

Aalborg Sushi Festival er tilbage

Prøv 22 stykker fra nyåbnede Yummi for 115 kr. eller gourmetmenuen fra Karma Sushi på 20 stk. for 210 kr. Se alle steder der er med og deres menuer lige her

Aalborg-restaurant fejrer World Cucumber Day: Byt din agurk til en Gin & Tonic

Skrevet af: Nathalia Hentze Nielsen

Let’s face it … det er agurketid på Aalborgs største bymedie.

Derfor bør det ikke overraske nogen, at vi blev vildt begejstrede, da vi spottede en sommernyhed, der involverer både grøntsager og alkohol.

Skagen Fiskerestaurant på Budolfi Plads fejrer World Cucumber Day på fredag, og hvis du svinger forbi i tidsrummet 15.00 til 17.00 med en agurk – ja, du læste rigtigt, en AGURK – kan du bytte den til en Gin & Tonic.

Så er du ved at gå agurk over det manglende sommervejr, kan du i det mindste drikke dine sorger væk i restaurantens nystartede fredagsbar.

Nyt fredagskoncept

Tilbuddet gælder maks én gang, så hvis du øjnede en mulighed for at tømme det lokale supermarked for agurker, må vi desværre skuffe dig.

Til gengæld kan du gemme den i bukselommen, og hvis nogen spørger om du bare er glad for at se dem, kan du tørt konstatere, at det altså bare er en agurk.

Spøg til side.

Fredagsbaren kommer til at køre hver fredag og lørdag i juli og august med DJ, bobler og snacks.

Læs mere om Skagen Fiskerestaurants fredagstilbud og deres vinbar her.

Vi Elsker Sommer Tour indtager Blokhus i næste uge, hvor du kan glæde dig til at opleve kunstnere som Burhan G, Sanne Salomonsen, Rasmus Bjerg med John Mogensen show, Mick Øgendahl samt stor underholdning til de mindste med Hr. Skæg og MGP stjerner.

Med vores eksklusive MigogAalborg-rabat kan du komme meget billigt afsted. Læs mere her.

Aalborg Sushi Festival er tilbage

Prøv 22 stykker fra nyåbnede Yummi for 115 kr. eller gourmetmenuen fra Karma Sushi på 20 stk. for 210 kr. Se alle steder der er med og deres menuer lige her

Stadig ledige pladser: Tag en en 2-årig STX på Aalborg City Gymnasium

Skrevet af: Nathalia Hentze Nielsen

Nedlukningen af Danmark de seneste par måneder har betydet, at danskernes hverdag er blevet væsentligt ændret.

For nogle har det betydet, at de bruger mere tid derhjemme i stedet for på arbejdspladsen eller på skolen, mens det for andre har betydet, at de har måttet se sig om efter et nyt arbejde.

De store ændringer har sat nogle tanker i gang – også på positiv vis. Mange er nemlig begyndt at nytænke deres liv og ønsker at skifte livsbane.

Går du for tiden og overvejer nye karrieremuligheder, så kan en 2-årig STX på Aalborg City Gymnasium være det rette valg for dig.

Som det eneste sted i Region Nordjylland er det muligt at læse en STX på kun 2 år, der åbner dørene for både de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

STX på kun 2 år

Hvis du tænker ”jamen, tager en studentereksamen ikke 3 år?”, har du delvist ret.

Den traditionelle studentereksamen tager nemlig 3 år, men hos Aalborg City Gymnasium kan man klare den på kun 2 år.

Årsagen er, at man på en 2-årig STX kun har boglige fag og heller ikke starter uddannelsen med et grundforløb.

Det betyder, at du starter direkte i en stamklasse og samtidig ikke bruger timer på f.eks. idræt, billedkunst eller musik, men i stedet fylder dit skema med de fag, som du skal bruge for at komme ind på drømmeuddannelsen.

Uddannelsen giver dermed de samme muligheder, som hvis du tog den på et almindeligt gymnasium – forskellen er at du bliver hurtigere færdig på Aalborg City Gymnasium.

Samtidig bliver du også en del af et dynamisk og fagligt ambitiøst studiemiljø, der sætter høje krav til din motivation og modenhed.

Skridtet videre mod drømmeuddannelsen

Den 2-årige STX er relevant for mange forskellige typer af mennesker.

Nogle har måske været ude at rejse, før de starter, mens andre har gået på efterskole eller været ude på arbejdsmarkedet.

Fælles for alle er ønsket om at færdiggøre ungdomsuddannelsen på kort tid og tage skridtet videre mod drømmeuddannelsen.

Heri ligger også Aalborg City Gymnasiums styrke: forskelligheden blandt eleverne er med til at sikre et spændende og rummeligt studiemiljø.

Gymnasiet er en privatejet institution, hvilket betyder, at der er flere frihedsgrader, som er til gavn for den enkelte elev.

Der er løbende optag frem til studiestart den 11. august og stadig plads på alle studieretninger.

Er du også blevet interesseret i at søge den 2-årige STX, kan du kontakte studievejledningen for at blive optaget her.