Helt ekstraordinært: Aalborg-studerende imponerer
Der var hverken tale om cardio, kadence eller ”OP FRA SADLEN!”, da seks arbejdsomme andet-semesterstuderende fra Aalborg Universitet udgav deres videnskabelige artikel om elektrospinning i det videnskabelig tidsskrift MDPI.
Med benhård flid kunne de kalde sig forfattere mindre end et år efter starten på deres uddannelse. En præstation der både betegnes som ”ekstraordinær” og ”meget imponerende” af deres underviser og lektor Peter Fojan, skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
I projektet har de studerende spundet en selvlysende QR-kode via såkaldt ’near-field elektrospinning’ ind i en måtte af plastik. Denne metode gør det muligt at indpakke informationer i selve materialet. For eksempel hvilket materiale genstanden er lavet af – lidt i samme stil som med vandmærkerne på pengesedlerne.
Første nogensinde
Selvom man har spundet fibre af plastik med near-spinning-teknikken før, så er de studerende de første til at gøre det med en type af plastik, som ikke kan opløses i vand, ligesom de også er de første til at lave en QR-kode, der kan læses. De har således også printet et AAU-logo ind i en måtte bestående af cellulose acetat via far-field elektrospinning.
Læs også: Flot hæder: Aalborg-forsker får guldmedalje overrakt af kong Frederik Det har imponeret vejleder og lektor ved Aalborg Universitet, Peter Fojan:
”Det er meget imponerende, at de kunne tage deres projekt så langt, at det resulterede i en forskningsartikel. Det er helt ekstraordinært at nå så langt for andet-semesterstuderende,” siger han.
Brugbart for tekstilindustrien
Elektrospinning er en proces, hvor en væske, typisk en polymeropløsning såsom plastic, udsættes for en høj elektrisk spænding for at producere fibre.
Når en tilstrækkelig høj spænding påføres en væskedråbe, bliver væsken ladet, og elektrostatisk frastødning modvirker overfladespændingen, hvilket får dråben til at strække sig.
Ved et kritisk punkt bryder en strøm af væske ud fra overfladen, kendt som en Taylor-kegle. Hvis den molekylære sammenhængskraft i væsken er tilstrækkelig høj, dannes en ladet væskestråle, som strækkes og tyndes ved en piskende bevægelse forårsaget af elektrostatisk frastødning, indtil den endelig deponeres på en jordet opsamler.
Processen med fiberspinning kan være godt nyt for tekstilindustrien, hvor man kan inkorporere information om, hvilket materiale der er i tekstilerne, og derved gøre sorteringen og genanvendelsen af dem nemmere.
En anden anvendelsesmulighed ligger inde for vandmarkering.
Et højere mål
Det er blandt andet med udgangspunkt i Aalborg Universitets PBL-model, at de studerende har haft mulighed for at give sig i kast med projektet i universitetets laboratorier. Det har både givet de studerende mulighed for at lægge flere timer og samtidig se resultaterne af deres flid.
”Vi har sigtet efter ’et højere mål’ end blot en god karakter – og det at lykkes, gør en mere motiveret for næste projekt. Det er noget af det, der giver anerkendelse, og det føles sejt at gøre det på andet semester,” siger Frederik Hejgaard Gram.
Han bakkes op af studiekammeraten Helene Halsen Malling:
”Det var processen, der var det mest interessante. Spørgsmålet om det kunne lykkedes. Vores vejleder ville også gerne have at det skulle lykkedes, og så får man nok lidt mere blod på tanden og bruger lidt flere timer i laboratoriet,” siger hun.