Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hele byen holder sent åbent: DJ – events og sommertilbud i Friis Shoppingcenter

Af Michael Qureshi

Annonce

De kommende dage kommer hele Aalborg centrum til at summe af liv med musik, events og en masse andre flotte arrangementer.

Men der er også god grund til at trække ind mod midtbyen, hvis man er klar til en masse sommer-shopping måske før en forstående sommerferie.

I hvert fald holder midtbyens butikker aftenåbent fra torsdag til lørdag fra klokken 10-21, og det får både DGI-deltagerne og ikke mindst aalborgenserne god glæde af.

I Friis Shoppingcenter har man også forberedt sig på nogle spændende dage med en masse mennesker inde i midtbyen, der også godt vil ind og shoppe lidt. Blandt andet har man en masse gode tilbud med Summer Sale.

Speciel opvisning i gangbroen

Der vil også være masser af liv i Friis, hvor man torsdag, fredag og lørdag har DJ fra 17-21 på Plan 0. Ligesom for at sparke festen i gang med lidt god stemning og lækker musik.

Under åbningsparaden torsdag vil der være en helt speciel opvisning i vinduerne i gangbroen, der er imellem bygningerne i Friis Shoppingcenter. Så hvis man går derunder, så husk at kigge op.

Lørdag er der også fokus på børnene, hvor der er ansigtsmaling fra klokken 11-14, så man kan gøre det til en god familietur at kigge ind til byen, hvor der samtidig sker så mange andre ting inde i midtbyen.

Hele byen holder sent åbent: DJ - events og sommertilbud i Friis Shoppingcenter

Der er også spændende nyt på shoppingfronten i Friis, hvor Bianco har åbnet en Outlet pop up butik, hvor der er en masse gode køb at hente.

Derudover har den trendy livsstilsbutik BuyNature også premiere på en pop up butik fra torsdag. BuyNature har tidligere ligget inde i Tivoli med stor succes, og de har mange lækre produkter, som alle er miljøvenlige og økologiske.

Du kan læse om BuyNature eventyret her.

På madfronten er der også en god grund til at kigge forbi Friis Shoppingcenter. Dalle Valle åbnede i Aalborg i sidste uge med en kæmpe restaurant med plads til 300 spisende gæster inden for og 100 siddepladser uden for mod Gabels Torv.

Kendte for deres buffet

De er især kendte for deres gigantiske og lækre buffeter både til brunch/frokost og aften. Her kan man i hvert fald være sikker på, at der er noget for alle uanset hvor gammel eller kræsen man er.

Hele byen holder sent åbent: DJ - events og sommertilbud i Friis Shoppingcenter

Joe & Juice har også rykket placering, mens ombygningen af Friis Shoppingcenter er i fuld gang. Der gøres klar til, at Magasin rykker ind på et tidspunkt til næste år og bliver en integreret del af Friis Shoppingcenter.

Joe & Juice er stadig på samme sal men bare rykket en smule. Desuden har man skabt flere lækre loungeområder, hvor man kan tage et velfortjent break mellem shopping.

I det hele taget glæder man sig i Friis Shoppingcenter til de kommende dage.

“Vi synes jo, det er fantastisk, at DGI i år kommer til Aalborg, og det hele bliver arrangeret herinde i byen. Det er rigtig godt, at de mange deltagere og nysgerrige besøgende er så tæt på restauranter og shopping, og vi har derfor også forsøgt at gøre noget ekstra ud af DGI-dagene med DJ og forskellige andre tiltag,” siger Gitte Stokbro Kristensen, marketing manager i Friis Shoppingcenter.

Hele byen holder sent åbent: DJ - events og sommertilbud i Friis Shoppingcenter

Har 850 p-pladser klar

Der har været meget snak omkring, at hele midtbyen afspærres, og det kan måske afholde eksempelvis familier med børn til at tage derind, hvis de ikke kan få bilen med indtil byen.

Men det er der en løsning på med Friis Shoppingcenter.

“Vi har 850 p-pladser, hvor man kan komme ind og holde på alle tidspunkter i løbet af DGI-dagene. Så man kan sagtens komme helt ind og parkere i hjertet af Aalborg, hvis man kommer ind og parkerer i Friis,” siger Gitte Stokbro Kristensen.

Man skal dog være opmærksom på, at der kun er tilkørsel til P-huset fra øst, hvor man kommer forbi Musikkens Hus.

En anden fordel ved Friis Shoppingcenters parkering er, at man ikke engang behøver at stå i kø for at betale parkering. Man kan nemlig betale op til 48 timer efter udkørsel på apcoa.dk eller hente app’en Mobilparkering, så man slipper for at stå i kø.

Du kan læse mere om det der sker inde i Friis Shoppingcenter ved at følge dem på Facebook her

Del artikel

Andre læser også