Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Med julehjertet på det rette sted: Hele Aalborgs julemand kan fejre stort jubilæum

Foto: Daniel Brandt
Foto: Daniel Brandt

Hvert år i november stimler forventningsfulde børn og forældre sammen langs kajen i Aalborg for at se Julemanden gå i land og langsomt finde vej til sin hytte på julemarkedet.

De sidste 19 år har det været den samme julemand med brune støvler og stort hvidt skæg, der har været ansigtet på julen i Aalborg – og derfor genkender mange ham som den “ægte julemand”.

Efterhånden har han skabt magi for børn i flere generationer, og er man vokset op i Aalborg, er det svært at forestille sig nogen anden i rollen.

Peter Gislund, manden bag skægget, kan i år fejre, at det er 40 år siden, han første gang var “Julemanden”.

Fra 17-årig julemand med vat-skæg

Han var kun 17 år, da han hoppede i kostumet første gang til en juletræsfest i sin hjemby, Skagen.

Dengang bestod skægget af tilklippet pladevat, og maven var en stor pude.

Med julehjertet på det rette sted: Hele Aalborgs julemand kan fejre stort jubilæum

Siden er der sket meget – både i hans eget liv og på kostumefronten.

I mange år rejste han rundt og optrådte som julemand i forskellige byer, men da stillingen i Aalborg City blev ledig, kunne han mærke, at chancen var hans.

Den nye julemand skulle vælges ved en audition i starten af november – ovenikøbet på hans fødselsdag.

Han greb muligheden – og han fik jobbet.

Næste år kan han fejre 20-års jubilæum i Aalborg.

En ægte julemand med ægte skæg

Først blev vat-skægget skiftet ud med en paryk, og for 20 år siden lod han sit eget skæg gro og fik sin frisør til at afblege det.

Det krævede en god portion overtalelse og flere blege-runder, før skægget fik den helt rette hvide farve.

I dag klarer han det selv.

“Jeg klipper mit skæg lidt kortere i januar, og så starter jeg med at afblege det om sommeren,” fortæller han.

Identiteten som julemand er igennem årene vokset sammen med ham – ligesom skægget.

“Hvad laver du om sommeren?” spørger MigogAalborg ham.

“Gaver,” svarer han, og uddyber efter en kort pause:

“Jeg laver gaver på mit nisseværksted i Grønland…”

Når ingen børn lytter med, vil han dog gerne indrømme, at han arbejder som VVS’er i årets 10 andre måneder.

Men julemandsjobbet fylder året rundt.

Med julehjertet på det rette sted: Hele Aalborgs julemand kan fejre stort jubilæum

En julemand skal nemlig holde sig sund og stærk, så han kan danse, løfte børn og sætte sig på hug.

Derudover deltager han hvert år i julemandskongressen sammen med julemænd fra hele verden – og han har været på julemandsskole i Michigan fem gange.

Færdiguddannet julemand

For ti år siden rejste han til USA for at gå i skole som julemand første gang.

På Howard Santa Claus School i Michigan lærer man om de nyeste legetøjstrends, besøger rensdyrfarme, lærer tegnsprog, får undervisning i julemandens historie, producerer legetøj i et træværksted og får kurser i skæg-styling med mere.

“Det var en kæmpe oplevelse,” siger han.

Han håber at komme afsted igen.

“Det er også rigtigt spændende at møde de andre julemænd,” tilføjer han.

Derfor deltager han også i den årlige Julemandskongres, som bliver afholdt forskellige steder i verden – sidste år var det i Aalborg.

Med julehjertet på det rette sted: Hele Aalborgs julemand kan fejre stort jubilæum

Nogle julemænd ligner Disney-udgaven med hvidt plys på maven, andre ligner den engelske Father Christmas med kappe og vest.

Nogle er grønne, andre er pyntet med guldknapper eller ligner Sankt Nicolaus fra Tyskland med bispestav.

“Jeg er inspireret af Coca-Colas julemand med bredt brunt bælte og brune støvler,” siger han.

“Det var ham, jeg bedst kunne identificere mig med, og som mange børn dengang havde set i fjernsynet.”

Hvert andet år får han syet en ny jakke, og hvert år to nye par bukser.

En julemand skal kunne danse

I alle årene har hans hustru været hans nissekone, og gennem tiden har de haft mange forskellige nissebørn – for en julemand har jo mange.

“Jeg har både brugt mine egne børn, men de er voksne nu. Så har jeg brugt nevøer og kollegaers børn, og nu håber jeg, at jeg om et par år kan bruge mine børnebørn,” fortæller han.

Og selvom en julemand skal være en rar gammel mand, skal han stadig være frisk og rørig.

“Det er vigtigt, at en julemand kan danse og sidde på hug ved børnene. Så jeg sørger for at holde mig i form,” siger han.

Med julehjertet på det rette sted: Hele Aalborgs julemand kan fejre stort jubilæum

Derfor cykler han hver dag hele året, og i de senere år har han fået både nye knæ og nye hofter.

På den måde er han frisk, når han i hele november og december besøger børnehaver og møder børn i sin julehytte på Aalborg Julemarked.

“Jeg elsker at være julemand. Det er fantastisk at se magien i børns øjne, og opleve den glæde, man skaber hos dem,” siger han og tilføjer:

“Jeg bliver ved, så længe jeg overhovedet kan holde til det – og så længe jeg stadig kan danse og lege med børnene,” slutter han.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.