Hele 524 kvadratmeter: I dag genåbner kæmpe NORMAL i Aalborg
Hvis du er gået i Friis Shoppingcenter den seneste uge for at besøge NORMAL, er du nok blevet skuffet.
Den fremadstormende kæde har nemlig lukket butikken ned – men bare rolig.
Det er ikke permanent.
Butikken har holdt lukket fra den 12. august til og med i dag, for at renovere og ikke mindst udvide den populære butik.
Nu er tiden endelig kommet.
I dag genåbner NORMAL i Friis Shoppingcenter med et brag. Åbningsfesten startede klokken 10.00 onsdag den 21. august.
300 goodiebags og lykkehjul
Når dørene slås op til en nyrenoveret butik, skal det naturligvis markeres.
Genåbningen i Friis Shoppingcenter er selvfølgelig ingen undtagelse.
“Vi holder åbningsfest som, hvis vi havde åbnet en helt ny butik. Vi kommer til at tilføre 130 kvadratmeter, og det glæder vi os til. Det bliver en dejlig dag,” har Lars Bjerring, Country Manager i NORMAL, tidligere fortalt MigogAalborg.
Med de 130 ekstra kvadratmeter, ender butikken med at være 524 kvadratmeter i alt.
Dørene bliver åbnet med 300 goodiebags til de hurtigste.
Og så kan man vinde en palle fyldt med varer, hvis man gætter værdien af varerne på pallen og spinne lykkehjulet, hvor man kan være heldig at vinde præmier.
Altid nye varer på hylderne
Målet hos NORMAL er, at det altid skal være en ny og unik oplevelse at besøge en af kædens butikker. Også selvom det kun er en uge siden, man sidst var forbi butikken.
Derfor er der i NORMAL – ud over det brede og faste sortiment af kendte mærkevarer – hele tiden løbende udskiftning på hylderne, så der altid er nye varer at finde og udforske.
Butikslabyrinten inviterer til at gå på skattejagt blandt de mange spændende varer fra kendte og ukendte brands, og der vil altid vente en overraskelse rundt om det næste hjørne.
“Vi sælger mærkevarer inden for make-up, husholdningsartikler, personlig pleje og en lang række basisvarer, som mange mennesker allerede kender og bruger på badeværelset, i køkkenet og til rengøring.
Mærkerne omfatter fx. W7, Dove, Colgate, Milka og Neophos, og vi sælger varerne til faste lave priser, der ofte vil være lavere end den generelle markedspris,” forklarer Lars Bjerring.
“Vores mål er, at du som kunde får en unik oplevelse, hver gang du besøger en af vores butikker. Derfor får vi, udover det brede og faste sortiment, hele tiden nye varer hjem – også fra spændende brands, som du kun finder i NORMAL.
Faktisk får vi ca. 100 nye varer i butikkerne hver eneste uge, og det gør, at der altid er noget nyt og spændende at finde i butikken,” fortsætter Lars Bjerring.
Åbningsfesten starter klokken 10.00 onsdag den 21. august.