Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fri bar og masser af singler: Heidi’s holder kæmpe singlefest

Af Michael Qureshi

På torsdag d. 14. februar er det Valentines Dag.

På denne dag kan det godt være lidt irriterende at være single, når “de elskendes dag” fejres med tacky postkort, blomster og Valentines Menuer på byens spisesteder.

Hele ens Facebook-feed eller Instagram handler om “Happy Valentine”, og man glæder sig allermest til at få dagen overstået.

Men nu kan “singlerne” få et stærkt comeback allerede dagen efter. På fredag d. 15 februar holder Heidi’s Bier Bar nemlig en kæmpe singlefest.

Der er i den grad noget at komme efter ud over at man kan få øvet scorereplikker. For Heidi’s har et vaskeægte godt tilbud til singlefesten.

For 150 kr. får du gratis garderobe, fri bar i Tuborg fadøl og husets sjusser i tre timer. Så man får i hvert fald drukket sig mod til at være i offensiven.

Se hvem der kommer på forhånd

Det hele starter allerede kl. 20.00, hvor man kan mingle med alle de andre singler, og senere på aftenen åbner Heidi’s så dørene for andre gæster.

Det bedste er næsten, at man allerede på forhånd kan lure, hvem der deltager i Facebook-eventet, og hvem der har markeret sig som interesseret.

På nuværende tidspunkt har knap 100 meldt sin ankomst, og over 230 har vist interesse.

Så man kan have godt styr på sin research allerede ved ankomst.

Der meldes ikke noget om, hvorvidt “single politiet” er tilstede, så er du ikke single, men bare jagter fri bar i tre timer for 150 kr., så ryger du nok ikke ud på den konto.

Hvad: Singlefest
Hvor: Heidi’s Bier Bar
Hvornår: Fredag d. 15 februar
Se Facebook-event

Del artikel

Andre læser også