Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Havnestemning og madboder: Nyt område på årets Nibe Festival

Af Stine Kjølby Christensen

Nibe Festival lancerer i år et helt nyt område, hvor gæsterne bliver budt velkommen med bølgeskvulp og mågeskrig.

Når gæsterne om godt et par uger indtager Skalskoven til årets udgave af Nibe Festival, møder de som noget af det første én af årets største nyheder på festivalområdet.

Det nye område kommer til at indeholde både barer og flere madboder, alt samlet under ét navn: Havnen.

“Havnen bliver et helt område, der kommer til at emme af havnestemning; der kommer et fyrtårn, der bliver siddepladser lavet ud af gamle joller, der bliver pyntet med diverse ruser, net, bøjer og meget mere,” fortæller Jannie Dallgaard, der er afdelingsleder for barer og boder på Nibe Festival.

Havnestemning og madboder: Nyt område på årets Nibe Festival

Der er tænkt ud af boksen

Netop fyrtårnet, som er lavet af Erhvervsskolerne i Aars, kommer til at havne en prominent placering på området.

Øverst er det indrettet med både lys og tågehorn, men nederst er tårnet indrettet som bar, hvor gæsterne kan få slukket tørsten.

“I forhold til mad og drikke har vi forsøgt at tænke ud af boksen.

Vi oplever tit, at vores gæster logisk nok færdes i grupper, hvor alle ikke nødvendigvis har lyst til det samme på menuen, når vi snakker om mad og drikke.

Derfor vil der i havneområdet være syv små ”fiskehytter”, hvor der kan købes mad og drikke for enhver smag,” forklarer Jannie Dallgaard.

Havnestemning og madboder: Nyt område på årets Nibe Festival

Endnu mere økologi

Hun lover, at udvalget bliver varieret, lækkert og noget kendt med et twist.

I forhold til maden har teamet prioriteret at opgradere på råvarerne, så der er mere økologi på menu og drinkskortet.

Fire af hytterne vil sælge mad, mens de sidste tre kommer til at sælge forskellige drinks.

Med til området hører også en vaskeægte havneknejpe ”Skuden Alba”, hvor der er fed stemning og håndbajere med sidevogn i massevis.

Havnestemning og madboder: Nyt område på årets Nibe Festival

”Skuden Alba” bliver placeret, hvor Mexibaren tidligere har hørt hjemme.

“Området kommer til at spænde over mange forskellige oplevelser og der bliver noget for enhver smag. Samtidig er det et område, der har potentiale til at udvikle sig over tid.

Vi har lagt vægt på at skabe nogle miljøer, så gæsterne har lyst til at opholde sig i området og får mulighed for at tage en puster.

Der bliver kælet for detaljen, og det er vigtigt, at gæsterne på festivalen får en fornemmelse af dette,” slutter Jannie Dallgaard.

Aalborg Havn og Springeren er samarbejdspartnere på området.

Del artikel

Andre læser også