Havde falsk ID med i byen: 16-årig sigtet for dokumentfalsk

Selvom det måske kan virke som en smart idé at forsøge at snyde sig ind på byens diskoteker og barer med et falsk ID, så kan det få store konsekvenser.
Det måtte en 16-årig ung kvinde sande, da hun natten til lørdag forsøgte at komme ind på en natklub med en forfalsket fødselsdato på sit pas.
Det skriver Nordjyllands Politi.
En plet på straffeattesten
Ifølge politiet forsøgte den unge kvinde at komme ind på en natklub i Jomfru Ane Gade ved at vise et billede af sit pas som ID.
Men dørmanden spottede, at fødselsdagen på ID’et var forfalsket, og derfor tog han kontakt til politiet, der med det samme sendte en patrulje ud til stedet.
Læs også: Casper Drømme og Pissegodmad har vurderet: Disse Aalborg-spisesteder må du ikke gå glip af Den unge kvinde blev efterfølgende sigtet for dokumentfalsk.
Og derfor opfordrer Nordjyllands Politi nu til, at man tænker over de store konsekvenser, der kommer, hvis man får en plet på straffeattesten.
Både dokument- og personelfalsk kan – udover at være ulovligt – nemlig sende en bagerst i køen til drømmejobbet og give visumproblemer, hvis man f.eks. skal på udveksling i udlandet.
Er du forælder til en under 18, så anbefaler politiet, at du tilbyder at lægge hus til en privatfest, henter dit barn efter gymnasiefesterne og ikke mindst er åben og forstående. Så slipper de også for en bøde for dokumentfalsk.