Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mexicansk tema: Børnene lærer at lave mexi-mad til Haugaards køkken

Af Michael Qureshi

Har du børn, der elsker duften af mad i hjemmet? Elsker de at spise løs ved middagsbordet?

Så er det måske også tid til, at de selv lærer at lave lækker mad.

Når de voksne har en travl hverdag med job og familielivet, så kunne det måske være, at det var en gave, at børnene også kan lave mad til familien engang imellem.

Har du børn i alderen 12-16 år eller kender du nogen der har, så prik lige til dem. I næste uge åbner “Haugaards Køkken” en enkelt aften.

Koster en Vejgaard-dollar

Det sker lørdag d. 4. september om formiddagen, og det koster blot en Vejgaard-dollar. Ja, det er en 50’er for de uindviede.

På Vejgaard Østre Skole kan børn i den aldersgruppe nemlig lære at lave Mexicansk mad og streetfood af Nordjyske råvarer sammen med Rasmus Haugaard.

Mexicansk mad er fantastisk og er rigtig meget mere end de populære tortillaer og nachos vi alle kender.

I køkkenskolen lærer du nye mexicanske retter som suadero, burrito og american style tacos. Som er supernemme og smager fantastisk.

Du behøves ikke andet end godt humør og lidt appetit.

Advokat der elsker at lave mad

Og hvem er Rasmus Haugaard så lige, tænker flere sikkert? Er det en stjernekok fra Tabu eller måske endda Noma i København?

Nej, Rasmus Haugaard er såmænd blandt Aalborgs bedste advokater i dagligdagen og er partner i Haugaard/Braad.

Men i fritiden elsker han at lave mad, og han er god til at lære fra sig til den yngre generation.

Du kan købe billetter til børnene her

Det er i forbindelse med Nordjysk Madfestival, at dette arrangement afvikles.

Vi har plukket en række andre events fra Nordjysk Madfestival, som starter på torsdag d. 26. august og løber frem til d. 5. september.

Whiskysmagning og lækker mad

Fredag d. 27. august

Ombord på restaurantskibet Prinses Juliana er der fredag d. 27. august både whiskysmagning samt lækre anretninger til det der lyder som et fremragende event.

Vil du gerne tættere på dansk whisky og nyde nogle eksklusive whiskydråber fra Thy Whisky og Brænderiet Enghaven?

Så har du muligheden når Mads Schytte fra Whiskytossen og Mad & Monopolet er vært til en intim whiskysmagning på Restaurant Prinses Juliana.

Her kan du opleve 6 forskellige whiskyer, som bliver præsenteret og serveret sammen med 4 lette anretninger fra Prinses Juliana.

Du kan booke billetter lige her

Gin & Eventyr med Nordisk Brænderi

Torsdag d. 26. august

Hør om eventyrlige oplevelser i Arktis, om sejlads i åben båd rundt om Nordpolen og om jagten på gamle vardeberetninger og hvide ulve i det nordlige Canada – alt imens, du forkæles med en gin-smagning.

Anders Bilgram er medlem af Eventyrernes Klub og han har gennem de sidste 12 år drevet destilleriet Nordisk Brænderi ved Hjortdal, hvor han bl.a. producerer eventyrlig gin i verdensklasse.

Ginsmagning med foredrag koster kun 100 kr. per person.

Efterfølgende er der mulighed for at tilkøbe en 3 retters middag på populære KaffeFair til blot 179 kr.

Læs mere og book billetter her

Hotdogs og fredagsbar på Ulla T

Fredag d. 27. august på Ulla T

Er flamingoer, paraplydrinks, hotdogs, fest og farver også lige noget for dig, så kom til Aalborgs mest farverige fredagsbar med Jeanett Kaare.

Er du hotdogsentusiast eller bare almindeligt sulten, serveres også en helt særlig hotdog med pølse fra Rosenbeck Frilandskød. Den kan nydes og tygges i takt til tonerne af musikken, der spiller weekendens festligheder i gang.

Sprød musik, farverige drinks og masser af weekendglade gæster – findes der en bedre måde at fejre fredagen på?

På med stråhat og sandalerne og deltag i Madfestivalens absolut fedeste fredagsbar.

Der er 1 hotdog og 1 ‘Jeanett Cocktail’ i prisen. Det koster kun 120 kr.

Læs mere her

Mexicansk tema: Børnene lærer at lave mexi-mad til Haugaards køkken

Moules Frites ad libitum på ROOFTOP

Fredag d. 3. september og lørdag d. 4. september

Et af de events som bliver svært at komme udenom er placeret med byens bedste udsigt på Salling ROOFTOP.

Her laver den lokale virksomhed Kystfisken og ROOFTOP et helt særligt arrangement, som de kalder for Limfjordens sorte guld. Det finder sted både fredag d. 3. september samt lørdag d. 4. september.

Allerede da vi hører, at man får Moules Frites ad libitum for under 300 kr. per person, så har man i hvert fald fået vores opmærksomhed.

Til dagligt leverer Kystfisken friske fisk og skaldyr direkte til døren hos fiskeglade danskere.

Blåmuslingerne dampes i hvidvin og serveres med rustikke vinegar fries, grillet citron og persille/dild mayo.

Læs mere og book billet her

Nordjysk Aften på Budolfi Plads

Fredag d. 3. september

På mange af Aalborgs bedste restauranter bliver man forkælet med det bedste af udenlandske vine.

Men nu kan man for alvor få lov til at smage toppen af Nordjylland på både vine og råvarer.

Det sker fredag d. 3. september, hvor Skagen Fiskerestaurant på Budolfi Plads i hjertet af Aalborg er værter for “Nordjysk Aften”.

Sammen med Guldbæk Vine har de sammensat en aften, der bringer gæsterne igennem det bedste, som Nordjylland kan producere.

“Du vil til denne Nordjyske aften opleve, hvad dansk vin kan og få inspiration til hvilken type mad, man bør servere vinen til, mens vi hylder de gode, friske nordjyske råvarer,” lyder det fra arrangørerne.

Du kan købe billet til denne særlige aften her

Du kan læse hele programmet til Nordjysk Madfestival her

Del artikel

Andre læser også