Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vær ekstra opmærksom: Hastighedsgrænse sættes ned på flere trafikerede veje

Af Michael Qureshi
Hobrovej bliver også påvirket
Hobrovej bliver også påvirket

Aalborg Kommune har fået tilladelse sammen med en række øvrige kommuner at være med i en forsøgsordning, hvor hastighedsgrænsen sættes ned på flere veje i Aalborg-området.

Det skriver Nordjyske.

Det betyder blandt andet, at den trafikerede Hadsundvej, der går igennem Vejgaard, går fra 50 km/t til blot 40 km/t.

Det gælder også på Studievej i Nørresundby samt i de tre mindre byer i oplandet Lillevorde, Gunderup og Fjellerad.

Derudover ønsker kommunen at sikre, at fartgrænsen på Hobrovej bliver på 50 km/t og ikke en blanding af 50 km/t og 60 km/t som tilfældet er i dag.

Kommunen har endnu ikke fastlagt, hvornår skiftet kommer fra 50 km/t til 40 km/t, men der er ingen tvivl om, at det får en væsentlig større chance for fartbøder, hvis man ikke er opmærksom.

Skal give større trafiksikkerhed

Det var sidste år, at Folketinget gav grønt lys til en forsøgsordning, hvor Aalborg Kommune var blandt dem, som ønskede mere fleksibilitet i at nedsætte hastighedsgrænser lokalt.

En ny forsøgsordning har gjort det letterefor 15 kommuner at få sænket de lokale hastighedsgrænser til under de velkendte 50 km/timen.

“Lavere lokale hastighedsgrænser kan være med til at give større trafiksikkerhed. Flere kommuner har ønsket bedre muligheder for at sænke hastigheden i udvalgte områder, og derfor laver vi nu en forsøgsordning, der giver 15 kommuner mulighed for at prøve det af.

På den måde kan vi få nogle erfaringer, der forhåbentlig giver en bedre trafiksikkerhed på længere sigt,” sagde transportminister Benny Engelbrecht om projektet.

De udvalgte strækninger er vejstrækninger eller nærmere afgrænsede områder i tættere bebyggede områder, hvor vejen ikke har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling. Udvælgelsen vil fortsat ske i samarbejde med politiet.

Det er ikke lang tid siden, at hastighedsgrænsen blev nedsat fra 60 km/t til 50 km/t på en større del af Østre Allé centralt i Aalborg.