Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

25 års fødselsdag: Hasseris Bymidte er stadig det perfekte sted for Tina og Pers brillebutik

HasserisOptik_250523_00034-scaled-e1740558646941
Foto: Hasseris Optik

Det hele startede med et ledigt lokale, hvor en cykelhandler ikke længere ville fixe cykler.

Ud med cykelværktøjet og ind med brillestellene, og 25 år senere hjælper de to indehavere af Hasseris Optik, Tina og Per Kristensen, stadig glade kunder med at stille skarpt på hverdagen.

Og det har de ingen ambitioner om at holde op med.

Den samme hver gang

Hvad end du er på jagt efter nye briller eller kontaktlinser, så kan du få hjælp i den lille hyggelige butik i midten af centeret.

Og det er ikke tilfældigt, at Per og Tina har valgt et mere intimt lokale.

“Vi så på flere større lokaler inde i midtbyen, men det blev alt for stort til vores behov,” fortæller Tina.

Når du kommer ned i butikken, så er du også garanteret at blive betjent af en af de to indehavere. Det er nemlig kun dem, der arbejder i butikken.

“Vi har mange faste kunder, som sætter pris på et velkendt ansigt, når de kommer og skal have rettet deres briller.

Hos de større optikerkæder er man tit et nummer i rækken, og man når at møde to-tre medarbejdere i forbindelse med et brillekøb. Her i butikken supplerer vi hinanden, og vi tager os god tid til at give vores kunder den bedste oplevelse.”

Den gode oplevelse fortsætter også efter, at brillen er købt. Hasseris Optik tilbyder nemlig tre års garanti, og skulle der ske noget med brillen, så er de altid til at tale med.

25 års fødselsdag: Hasseris Bymidte er stadig det perfekte sted for Tina og Pers brillebutik

Per og Tina sammensætter selv deres sortiment og tager på diverse messer for hele tiden at være med på, hvad der rør sig.

Derfor finder du også briller i butikken, som du ikke finder andre steder, og der bliver skiftet ud ofte.

“Det kan vi gøre, fordi vi aldrig har et kæmpe lager, som vi skal af med. Derfor kan vi hele tiden tilbyde nye stel til vores kunder.”

“Vi flytter aldrig”

Efter 25 år er de to indehavere stadig mere end tilfredse med placeringen i Hasseris Bymidte, og den skal der ikke laves om på.

“Vi kommer ikke til at flytte, for vi får det ikke bedre end her. Mange andre steder oplever de butiksdød, men ikke her. Her er mange af vores naboer i dag de samme, som lå her for 10 år siden, ” fortæller Per Kristensen.

Hasseris Bymidte har gratis parkering, og så er der ingen trapper, hvilket gør det let tilgængeligt for kørestolsbrugere og dårligt gående. Men det er ikke den eneste fordel ved placeringen.

“Det er kun én optiker i Hasseris, så når folk får os anbefalet, så er de aldrig i tvivl om, hvor de skal gå hen,” siger Tina Kristensen.

25 års fødselsdag: Hasseris Bymidte er stadig det perfekte sted for Tina og Pers brillebutik

25 års fødselsdag

I marts måned runder butikken så altså et skarpt hjørne – nemlig 25 år. Og det skal fejres.

Det bliver med fødselsdagstilbud i hele marts, og i uge 12 er der event med sælgere fra store mærker som Lindberg, Gucci og Tom Ford, der kommer og viser de helt nye styles frem”

Der vil også være en konkurrence, hvor den heldige vinder kan vælge en brille til værdi på op mod 15.000 kroner.

Hold øje med Hasseris Optiks Facebookside, hvor de fortæller mere.

Du finder Hasseris Optik på Hasseris Bymidte 17.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.