Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hasseris Bymidte får en kæmpe forvandling: Vil skabe helt nyt udtryk på pladsen

Af Christine Luca Hornemann
Visualiseringer: Arkplan
Visualiseringer: Arkplan

Byudviklingen har stået højt på dagsordnen for mange bygherrer i Aalborg.

Det er dog ikke kun langs Aalborg- og Nørresundbys havnefront, hvor der både bygges eller renoveres. Byfornyelse sker også udenom Aalborgs midtby.

Hasseris Bymidte er blandt de næste projekter i Aalborg, som får sig en kærlig hånd.

KVG Bolig står for projektet der går i gang i uge 13 i 2020.

Visionen om at løfte Hasseris Bymidte

Keld Gregersen der ejer KVG bolig, købte Hasseris Bymidte i April 2019 efter mange års drømme om, at han en dag kunne gøre området til noget helt særligt.

“Hasseris Bymidte er et fantastisk sted. Jeg vil gerne løfte det til et højere niveau, så det bliver et naturligt centrum for beboerne i området,” fortæller Keld Gregersen.

Hans store vision for området er at gøre det mere populært, og gøre plads til specialbutikkerne, der kan gøre en forskel for dagens behov.

“Der skal stadig være mulighed for at vælge specialbutikker udenfor kæderne.

Pladsen skal rumme mulighed for aktiviteter, og kunne bære et byliv der passer til normen og de behov der er i dag,” fortæller Keld Gregersen.

Bygningerne i Hasseris Bymidte er fredet, men får stadig et arkitektonisk løft der vil gøre området mere attraktivt.

“Pladsen bliver lavet om til en springvandsplads, der skal være et frirum.

Fremover vil området hedde Blegvad Pladsen for at hædre den danske arkitekt Jacob Blegvad, der havde stor indflydelse på byudviklingen i Hasseris i sin levetid,” fortæller Keld Gregersen.

En helt særlig betydning

Området har en helt særlig betydning for Keld Gregersen, da han i tidernes morgen startede egen virksomhed i et af lejelokalerne i Hasseris Bymidte.

“Da jeg sad som lejer, havde jeg en kæmpe drøm om at eje hele området.

Hver torsdag sidst i oktober skrev jeg til de daværende ejere om de ville sælge. Endelig lykkedes det, og drømmen kommer nu i opfyldelse,” fortæller Keld Gregersen gladeligt.

På grund af Kelds forkærlighed for området ønsker han at løfte området og sikre handelsbutikkerne og området udenomkring bliver moderniseret.

På den måde vil han gøre Hasseris Bymidte til et attraktiv handelsområde for beboerne.

“Vi skal give kunderne et rart sted at komme at handle, uanset om det er ved en slagter eller en anden specialbutik.

Jeg glæder mig meget til at komme i gang med projektet,” slutter Keld Gregersen af med.

Der er mulighed for at læse meget mere om Hasseris Bymidte ved at klikke her.

Del artikel

Andre læser også