Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Harry Potter brøler: Aalborg Universitet fik 400.000 sider ændret til Hogwarts på Google

Af Michael Qureshi

Der er små fejl.

Og så er der store brølere.

Sidste kategori kan de IT-ansvarlige på Aalborg Universitet vist skrive under på. Der må sidde nogen med gevaldige røde ører, efter at det lykkedes dem at ændre 400.000 undersider af Aalborg Universitets hjemmeside til at blive indekseret som “Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandskab”.

Hvis det lige er lidt for teknisk, så betyder det reelt set, at Aalborg Universitet på Google fik ændret deres navn til Hogwarts, når man søgte på noget omkring AAU på Google.

Se eksemplerne herunder;

Harry Potter brøler: Aalborg Universitet fik 400.000 sider ændret til Hogwarts på Google Harry Potter brøler: Aalborg Universitet fik 400.000 sider ændret til Hogwarts på Google

Find bare Harry Potter brillerne og hatten frem

Så hvis man er studerende på Aalborg Universitet, så kan man altså med ro i maven troppe op med Harry Potter tryllehatten den kommende tid.

For alt hvad der står på Google er jo sandt, ikke?

Aalborg Universitet er ikke helt tabt for humor, så i et Facebook-opslag torsdag laver de selv sjov med brøleren.

“Den finurlige fejl opstod pga. tests af ny server, da vi skulle lancere en ny forskningsportal.
I stedet for bare at skrive ”test” brugte vi ’Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab’.

MEN! Ved en fejl blev testserveren det sted, man blev omdirigeret til i stedet for den rigtige forskningsportal.

Det betød, at ca. 400.000 undersider pludselig fik overskriften ’Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldsmandsskab’ i stedet for ’Aalborg Universitet’ #erdetmandag

Fejlen er nu rettet, men det vil tage noget tid, før Google indekserer søgeresultaterne korrekt igen.”

Del artikel

Andre læser også